Jules Bordet
var en belgisk læge, der modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi i 1919 for sin forskning inden for immunologi og bakteriologi. Bordet fandt i 1901 en gruppe af proteiner i blodet, nu kendt som komplement, der ved binding til et
var en belgisk læge, der modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi i 1919 for sin forskning inden for immunologi og bakteriologi. Bordet fandt i 1901 en gruppe af proteiner i blodet, nu kendt som komplement, der ved binding til et
Jules Bordet og Genou i 1901, kaldes testen sommetider Wassermann-Bordet-Genous test. Princippet i testen Bakteriens tilstedeværelse påvises indirekte gennem tilstedeværelse af proteiner i blodet, som stammer fra immunsystemets aktivitet. Det er en såkaldt komplementbindingstest. Komplementsystemet består af ca
Jules Bordet (Belgien) 1920 Charles É. Guillaume (Schweiz) Hermann W. Nernst (Tyskland) August Krogh (Danmark) 1921 Albert Einstein (Tyskland/Schweiz) Frederick Soddy (Storbritannien) ingen uddeling 1922 Niels Bohr (Danmark) Francis W. Aston (Storbritannien) Archibald V. Hill (Storbritannien) og Otto Meyerhof (Tyskland
Bordetella, (efter Jules Bordet), bakterieslægt; Bordet opdagede kighostebakterien, Bordetella pertussis. Se også kighoste.
Jules Bordet, men det var først i 1950, at den franske bakteriolog André Lwoff ved forsøg med Bacillus megaterium viste, at evnen til at danne bakteriofager var en del af bakteriens arvemasse. I en voksende bakteriekultur er det normalt kun
Jules Bordet (Belgien) 1918 ingen uddeling 1917 ingen uddeling 1916 ingen uddeling 1915 ingen uddeling 1914 Robert Bárány (Østrig) 1913 Charles Richet (Frankrig) 1912 Alexis Carrel (Frankrig) 1911 Allvar Gullstrand (Sverige) 1910 Albrecht Kossel (Tyskland) 1909 Theodor Kocher (Schweiz) 1908 Ilja
I Danmark var det fuldt udviklet omkring 1900. Koldt bord serveres ofte ved særlige højtider, fx jul og påske; julefrokost er således det store kolde bord tilføjet en række specialretter som grønlangkål, andesteg m.m. Koldt bord findes tillige i Sverige.
Litteratur Robin, Charles (1987). Verne. Dictionnaire des littératures en langue française. Paris: Bordas. S. 2572-2582. Vebel, Susanne (1978). Bogen om Jules Verne: forfatteren, bøger, film, teater. København: Hernov. Vierne, Simone (1973). Jules Verne et le roman initiatique. Paris: Sirac.
jul. Husbonden tager først Det var husbonden, som først tog sig af retterne, og når julegrøden kom på bordet, tog han tre gange i grøden – en for rug, en for byg og en for havre. Ritualet havde stor betydning, idet
bordet juledag. I Frankrig havde hver region tidligere sine særlige retter, men i dag er kalkun med kastanjer almindelig ved natmåltidet efter midnatsmessen. I Storbritannien og USA spises kalkun juledag, i England ledsaget af christmas pudding. Tidligere tiders mange højtidstraditioner inden for bagning er nu kun bevaret i julen