Judasbrevet
er i Det Nye Testamente et af de såkaldt katolske breve, dvs. at det er rettet til alle menigheder. Det består af ét kapitel. Skønt der indledes med ordene "Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror", hvormed antagelig menes
er i Det Nye Testamente et af de såkaldt katolske breve, dvs. at det er rettet til alle menigheder. Det består af ét kapitel. Skønt der indledes med ordene "Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror", hvormed antagelig menes
Judasbrevet (Jud.) Johannes Åbenbaring (Joh. Åb.) Omfanget af de 27 skrifter, som i dag udgør NT, blev fastlagt gennem en proces, der i store træk var afsluttet i ca. 200; nogle skrifter var dog fortsat omstridte i de følgende århundreder
Judasbrevet og 2. Petersbrev. Først efterhånden som de vandt indpas i gudstjenesten på linje med GT, fik de status som hellige skrifter. Sandsynligvis er evangelierne ligefrem skabt med henblik på en sådan brug. En teolog ved navn Markion, der tidligt
se fx Apostlenes Gerninger, kap. 15), og Jakobsbrevet tillægges ham, ligesom Judasbrevet tillægges Jesu bror Judas. At det ikke skulle dreje sig om Jesu naturlige søskende, hævdes først senere ud fra en dogmatisk interesse i Jesus som Marias eneste barn.
var én af Jesu brødre (Matthæusevangeliet, 13,55; Markusevangeliet, 6,3). Traditionen tillægger ham forfatterskabet til Judasbrevet. Læs mere i Den Store Danske Judas Iskariot
Judasbrevet. Da adjektivet katolsk betyder 'almindelig, gældende helheden', skulle betegnelsen udtrykke, at de pågældende breve henvender sig til hele kirken. I en vis modsætning hertil står især adresseangivelsen i 2. og 3. Johannesbrev. Betegnelsen Katolske Breve var befordrende for anerkendelsen
Kærlighedsmåltid, fællesmåltid i den første kristne menighed; i NT kun omtalt i Judasbrevet, vers 12; se agape.
jødiske targumer på det beslægtede sprog aramæisk. Delen med Det Nye Testamente består af kun 22 skrifter, idet 2. Petersbrev, Judasbrevet, 2. og 3. Johannesbrev samt Johannes' Åbenbaring ikke er medtaget. Læs mere i Den Store Danske syrisk litteratur targum
vagt over for falske profeter og lærere (2,1-22; jf. Judasbrevet) samt ikke at tvivle på, at Herren kommer igen. For ham er én dag som tusinde år (3,1-13), og hans langmodighed er til frelse (3,9.15).
Judasbrevet vers 9, hvor det begge steder er Mikael, der omtales. Ærkeengel er dog også Gabriel, der bebuder Maria, at hun skal føde Jesus (Luk. 1,19-26). I kristen billedkunst optræder ærkeengle hyppigt, et smukt eksempel fra barokken er