Josefus
Josefus var en jødisk historieskriver og forsvarer af jødedommen. Josefus blev født i Jerusalem, hvor han voksede op i en fornem præstefamilie. Han deltog i det første store jødiske oprør mod Rom (66-70), endog som leder af forsvaret af
Josefus var en jødisk historieskriver og forsvarer af jødedommen. Josefus blev født i Jerusalem, hvor han voksede op i en fornem præstefamilie. Han deltog i det første store jødiske oprør mod Rom (66-70), endog som leder af forsvaret af
Josefus' Jødiske Historie 18,116-119). Dåben skulle symbolisere omvendelsens ægthed og den døbtes nye renhed. Evangelierne fremstiller Johannes Døberen som den forløber, Gud har sendt som forbereder af Jesu komme. Josefus kender intet til denne forbindelse; han lægger vægten
fyrsten, som ifølge Josefus lod Johannes Døber henrette. Josefus beretter videre, at Herodes Antipas søgte at opnå kongetitlen hos den romerske kejser, tilskyndet af sin anden hustru, Herodias, men at han derpå blev afsat og forvist til Gallien eller Spanien.
Josefus og Filon fra Alexandria og er beslægtede, måske identiske, med de rettroende jøder, der i 100-tallet f.Kr. slog sig ned i Qumran og i dag sættes i forbindelse med Dødehavsteksterne. Ifølge Josefus og Filon levede de munkeagtigt, praktiserede
Josefus. Dertil kommer Septuaginta, som er den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, og apokryfe gammeltestamentlige skrifter som Makkabæerbøgerne, Siraks Bog, Judits Bog, Tobits Bog og andre. Hellenistisk jødedom kan ses beskrevet i modsætning til judaistisk eller hebraisksproget jødedom (jf
f.Kr.-ca. 45 e.Kr. Hos Josefus fremstilles hun som politisk ambitiøs. I Matth. 14, 1-12 — men ikke hos Josefus — skildres hun som en fjende af Johannes Døberen. Herodias var mor til Salome, som var født i et tidligere ægteskab.
Josefus i årene 26-36. En indskrift fundet i Caesarea Maritima oplyser, at Pilatus' officielle titel ikke var procurator (prokurator), men praefectus (præfekt). Ifølge jødiske kilder (Filon og Josefus) var Pilatus en hård statholder, som ikke var bange for at
Josefus og anden græsksproget jødisk litteratur fra de første århundreder e.Kr. de kompromisløse forsvarere af Guds lov; et vigtigt forbillede var præsten Pinehas (4. Mosebog, kap. 25). Josefus betegner én af de grupper, som i 66-70 e.Kr. deltog i
Josefus ved vi, at kejser Augustus i 20 f.Kr. gav området til Herodes den Store, og at kejser Caligula i 37 e.Kr. gav det til Herodes' barnebarn Agrippa 1. i forbindelse med, at han gjorde ham til konge. Efter Agrippas
Josefus tyder på, at det var et selvstyrende samfund, som nød særlige privilegier. Under kejser Caligula (37-41) udbrød antisemitiske tumulter og pogromer, måske forårsaget af jødiske ønsker om fuld borgerret i bystaten. Selvom pogromerne blev indstillet under Claudius (41-54) fulgte