Johannes Climacus
Johannes Climacus, forfatterpseudonym brugt af Søren Kierkegaard; refererer egl. til Johannes Klimakos.
Johannes Climacus, forfatterpseudonym brugt af Søren Kierkegaard; refererer egl. til Johannes Klimakos.
Johannes de silentio) Tre opbyggelige Taler Fire opbyggelige Taler 1844 To opbyggelige Taler Tre opbyggelige Taler Philosophiske Smuler (af Johannes Climacus, udg. af SK) Begrebet Angest (af Vigilius Haufniensis) Forord (af Nicolaus Notabene) Fire opbyggelige Taler 1845 Tre Taler ved
Johannes Climacus, at fornuften slet ikke kan komme frem til Gud. Det er Gud, der må forkyndes mennesket, som i evangeliet. Gud er ikke genstand for fornuften, men alene for troen. Rehabilitering af Gudsbeviset G.W.F. Hegel rehabiliterede det ontologiske bevis
side disse meningers faktiske indhold. Kierkegaards pseudonym Johannes Climacus hævder i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), at "Subjektiviteten er Sandheden", og sætter således den troendes lidenskabelige fastholden af sin tro på Kristus over for den videndes objektive forhold til kristendommens dogmer.
Johann Wolfgang von Goethe i 1787 (i et brev til Herder) skrive: "Vil du skride ind i det uendelige, så gå omkring i endeligheden og se dig om til alle sider". En kristen udgave af ideen om det uendeliges udtryk i endeligheden findes hos teologen Friedrich Schleiermacher. Denne forsoning mellem
(Dansk litteraturs historie)
Johannes de silentio, Johannes Climacus, Vigilius Haufniensis, Nicolaus Notabene, Hilarius Bogbinder, William Afham, Frater Taciturnus, osv. Startskuddet til det pseudonyme forfatterskab var Enten-Eller, der udkom i februar 1843. Herefter fulgte en sværm af æstetiske og filosofiske værker, som blev
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johannes Climacus" og Dr. Martensens "Christelige Dogmatik". En undersøgende Anmeldelse hvori han med åben tilslutning til Kierkegaard søgte at påvise at Martensens dogmatik måtte betragtes som forfejlet såvel "i dens Princip som i dens Problem". Udgivelsen af de to skrifter
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johannes Climacus som 28.2.1846 føjede en uhyre Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler hvor troens vilkår præciseredes. Over for den ængstelse som bibelkritikken havde vakt hævdede Søren Kierkegaard at kristendommen ikke har brug for objektive beviser, hverken grundtvigianismens tillid
(Dansk litteraturs historie)
Johannes Climacus' udgangspunkt er her, at en „Existents-Meddelelse“ ikke kan kommunikeres direkte fra det ene menneske til det andet. Hvis man formulerede kristendommens sandhed ligeud ad landevejen, så ville modtageren kunne gentage det hele, som om det var en
(Symbolleksikon)
Johannes Climacus; navnet er hentet fra Sinaiklostrets abbed, der omkr. 625 skrev et værk om askesens 30 trin eller stadier og fik navnet Klimakos (af græsk klimax, stige); Klimakos tolkede menneskets vej gennem livet som en stige med trin af