Jeroboam 1.
i Jerusalem (1. Kongebog, kap. 12). Det lykkedes at rive den nordlige del af Salomons rige løs fra Jerusalem. Jeroboam 1. skal have indstiftet dyrkelsen af guldkalve i Betel og Dan og regnes derfor i Det Gamle Testamente for de
i Jerusalem (1. Kongebog, kap. 12). Det lykkedes at rive den nordlige del af Salomons rige løs fra Jerusalem. Jeroboam 1. skal have indstiftet dyrkelsen af guldkalve i Betel og Dan og regnes derfor i Det Gamle Testamente for de
flere personer i Det Gamle Testamente, bl.a. 1. en søn af Samuel (1.Sam. 8,2). 2. kong Salomons barnebarn, der ifølge 1.Kong. kap.15 var konge i Juda. 3. kong Jeroboam 1.s søn, hvis død afspejlede slægtens skæbne (1.Kong. kap.14).
lå. Stammen Dan mistede tidligt sin betydning, men byen bestod, og kong Jeroboam 1. af Israel byggede en vigtig helligdom på stedet; arkæologer mener at have fundet resterne heraf. Læs mere i Den Store Danske Israel – i Det Gamle Testamente
Jeroboam 1. af Israel i Dan og Betel. Guldkalvene opfattes i Det Gamle Testamente som billeder af Jahve, Israels Gud (1. Kongebog, 12,28), men knytter sig religionshistorisk til Baal, den vestsemitiske frugtbarhedsgud. De var formentlig forgyldte træskulpturer og eksisterer
samtidig med at de nordlige stammer valgte en anden konge, Jeroboam 1. På hans tid foretog farao Sheshonk 1. en invasion, kendt fra en indskrift i Karnak; ved at betale tempelskat gik Jerusalem fri, mens resten af Palæstina blev hærget.
flere personer i Det Gamle Testamente, fx 1 den profet, der forudsagde den første israelske kongeslægts voksende herredømme og dens fald (1.Kong., kap. 11 og 14); 2 kong Bashas far, der fældede den israelske kong Jeroboams slægt (1.Kong., kap. 15).
1. Mosebog, kap. 48). Efraim blev stamfader til den største og vigtigste af det bibelske Israels nordlige stammer, der beboede området mellem det nuværende Ramallah og Nablus i det centralpalæstinensiske højland. Denne stamme har taget navn efter landskabet "Efraims bjerge", hvilket måske viser, at den, i modstrid med den gammeltestamentlige