Javnesynoden
var et jødisk råd, som efter Jerusalems fald i år 70 e.Kr. samledes under rabbi Johanan ben Zakkais ledelse i byen Javne på kystsletten syd for Jaffa. De lærde i Javne videreførte og udviklede en jødedom uden tempel, der var
var et jødisk råd, som efter Jerusalems fald i år 70 e.Kr. samledes under rabbi Johanan ben Zakkais ledelse i byen Javne på kystsletten syd for Jaffa. De lærde i Javne videreførte og udviklede en jødedom uden tempel, der var
Javnesynoden attenbønnen en form med 19 lovsigelser samt udvidede den med en kætterforbandelse (nuværende nr. 12), hvis hensigt var at udelukke de jødekristne fra synagogen. Kirken opfattede forbandelsen som vendt mod alle kristne, hvorfor den blev censureret. Heraf den 12. lovsigelses
oprettede med tilladelse fra Vespasian et lærdomssæde. Kilderne er usikre, men forskningen har alligevel talt om Javnesynoden af stor betydning for den rabbinske jødedom, der tog form efter templets ødelæggelse, bl.a. ved angiveligt at fastlægge omfanget af den jødiske Bibel.
falde, lykkedes det Johanan at slippe ud, hvorefter han etablerede et lærdomscenter i Javne. Her blev grunden lagt til den jødedom uden tempel, som vi kender i dag. Læs mere i Den Store Danske Hillel Javnesynoden rabbiner halakah aggadah mystik
tegn, som angav tekstens rette udtale. Desuden noterede masoreterne varianterne i de foreliggende håndskrifter, og de angav usikre læsemåder med forslag til bedre læsemåder. Arbejdet foregik til ind i 900-tallet. Læs mere i Den Store Danske rabbinsk litteratur Javnesynoden
den samme. Talmud har haft afgørende betydning for jødisk lærdom, og blandingen af stringent logik og mere eller mindre naive fortællinger har været rygraden i den rabbinske uddannelse. Læs mere i Den Store Danske jødedom mosaisk ret rabbinsk litteratur Javnesynoden