Jaroslav den Vise
var en russisk fyrste i 1000-tallet. Han blev ca. 1010 af sin far, Vladimir 1. den Hellige, indsat som fyrste i Novgorod. Her forsøgte han med sine skandinaviske forbindelser at skabe et selvstændigt rige. Da Vladimir 1. døde i
var en russisk fyrste i 1000-tallet. Han blev ca. 1010 af sin far, Vladimir 1. den Hellige, indsat som fyrste i Novgorod. Her forsøgte han med sine skandinaviske forbindelser at skabe et selvstændigt rige. Da Vladimir 1. døde i
Jaroslav den Vises personlige præst, som Jaroslav egenhændigt, dvs. udenom patriarken i Konstantinopel, indsatte som metropolit i Kijev (nutidens Kyiv), og dermed som overhoved for den dengang unge russisk-ortodokse kirke. Ilarion afløste her den i 1049 afdøde, græsk udnævnte
Jaroslav den Vise kunne gå sejrrigt ud af borgerkrigen 1015-1019. At varægerne på det tidspunkt kom til at indtage en central og privilegeret stilling i Rusriget, fremgår af den tidlige russiske lovkodeks Russkaja Pravda, der i sin første redaktion
Jaroslav den Vise i oprør mod faderen, Vladimir 1., at gøre Novgorod med dens omgivende territorium uafhængigt. Da Jaroslav i 1036 flyttede sin residens til Kyjiv, blev denne selvstændighedspolitik opgivet, og frem til 1130'erne sad som oftest Kyjivfyrstens ældste
Jaroslav den Vise, hvis styre fremstår som Kijevrigets blomstringsperiode. Der knyttedes alliancer, der omfattede såvel Skandinavien og Ungarn som Vesteuropa, og riget var da en velintegreret del af Europa. For at undgå en ny opsplitning efter sin død indførte Jaroslav
Jaroslav den Vise kagan. Betydningen er her snarest at titelbæreren repræsenterer den øverste magt blandt rus. Derfor kan vi i lighed med zar også se det brugt i trosammenhæng om Vor Herre. Et rus-kaganat At vi ser kagan brugt
Jaroslav den Vises datter Elisif (Elisabeth af Kijev), og i Norge blev han i 1045 anerkendt som Magnus 1. den Godes medregent. Harald evnede bedre end tidligere konger at udnytte landets resurser, indførte et fælles møntsystem for hele riget og
Jaroslav den Vise. Ingegerd blev gift med Oluf 1. Hunger, der var konge fra 1086-1095. Ellers har man ingen oplysninger om hendes liv. Læs mere i Den Store Danske Oluf 1. Hunger Danmarks historie i middelalderen kongerækken i Danmark
Jaroslav den Vise; i 1463 blev den indlemmet i Moskvariget. Den var en vigtig stabelplads for Hvidehavshandelen og var i århundreder Ruslands næststørste by. Ruslands første teater åbnede her i 1750. Bykernen har et velbevaret kloster fra 1500-tallet, en
Jaroslav den Vise. Kirken rummer prægtige mosaikker og freskoer fra midten af 1000-tallet. Blandt flere klostre er det betydeligste det meget store Kyievo-Petjerskaja Lavra (grundlagt i 1051, se Huleklostret i Kyiv) med underjordiske munkeceller; Peter den Store lod