Jakobshavn Isfjord
Jakobshavn Isfjord, fjord i Vestgrønland, se Kangia.
Jakobshavn Isfjord, fjord i Vestgrønland, se Kangia.
er en 50 kilometer lang fjord i Vestgrønland, som udmunder lige syd for byen Ilulissat (Jakobshavn). Ved bunden af fjorden ligger Jakobshavn Isbræ (Sermeq Kujalleq), som er den nordlige halvkugles mest produktive gletsjer. Hvert døgn kalver 70 millioner ton is
forsyner Kangia (Jakobshavn Isfjord) farvandet med isbjerge; det resulterende miljø giver gunstige vækstbetingelser for rejer, og byerne omkring bugten har alle rejefiskeri og -forarbejdning som basiserhverv. Flere små øgrupper har tidligere været beboet; kun Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) er det fortsat.
Jakobshavn Isfjord) munder ud i Disko Bugt; den er den nordlige halvkugles mest produktive gletsjer, og hvert år sender den 15 km3 isbjerge ud i bugten. Yderdistrikterne Området rummer under en femtedel af landets befolkning. Her spiller det traditionelle fangererhverv
Jakobshavn Isfjord), lige syd for byen. Bræen sender daglig 70 mio. t isbjerge ud i bugten; en del af dem strander på en banke ud for byen. Ilulissat har tre hoteller, vandrerhjem, kunstmuseum og desuden et lille lokalmuseum, som bl.a
Jakobshavn Isfjord) i Vestgrønland. Sælfangst og vinterfiskeri efter hellefisk har her udgjort grundlaget for bosættelse, så længe der har været mennesker i Grønland. Arkæologiske undersøgelser i Sermermiut Siden 1800-tallet er der på pladsen foretaget arkæologiske udgravninger, og herfra stammer
isfjorden. Byen har også et kunstmuseum og kulturhuset Sermermiut. Derudover er der lokalmuseer i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Aasiaat. Historie Knud Rasmussen blev født i Ilulissat og satte et tydeligt aftryk på Nordgrønlands historie, da han anlagde en handelsstation i Thule i 1910. Området er desuden præget af
(Trap Grønland)
Isfjord). Ilulissat betyder »isfjelde«. Den store bræ Sermeq Kujalleq i bunden af Kangia er verdens mest produktive og bevæger sig med 40 m i døgnet. Bræen kælver omkring 46 km3 is om året og skaber isskosser og isfjelde i alle størrelser, heraf nogle enormt store. De største isfjelde strander på
(Dansk Biografisk Leksikon)
Regnar Hammer, Rórd Regnar Johannes Hammer, 25.2.1855-16.5.1930, søofficer, ekspeditio'nsrejsende, kartograf. Født i Wyck på Før, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). H. blev sekondløjtnant 1875, premierløjtnant 1876, kaptajn 1890 og kommandør 1902. Han var 1875-76 med korvetten