Institut for Sundhedsvæsen
Institut for Sundhedsvæsen, DSI, se Dansk Sundhedsinstitut.
Institut for Sundhedsvæsen, DSI, se Dansk Sundhedsinstitut.
Institut for Sundhedsvæsen, selvejende institution oprettet 1975 og indtil 1996 benævnt Dansk Sygehus Institut, der udfører sektorforskning for offentlige og private instanser og betjener hele sundhedsvæsenet, typisk med kurser, udredning, evaluering og forskning vedrørende sundhedsprogrammer, herunder sundhedsøkonomi, medicinsk teknologivurdering og
af de sociale ydelser kan være finansieret af sundhedsvæsenet. Samfundets fordeling af resurser til forskellige dele af sundhedsvæsenets ydelser (prioritering i sundhedsvæsenet) vil ofte være genstand for fordelingsetiske overvejelser og medicinsk teknologivurdering (se teknologi (teknologivurdering)). Se også Institut for Sundhedsvæsen.
Institut for Folkesundhed og Institut for Sundhedsvæsen. Større enkeltområder udgøres af organisationsforskning, medicinsk teknologivurdering (se teknologi (teknologivurdering)), kvalitetssikring, sundhedsøkonomi og brugerperspektiver. Organisationsforskning (se også organisationsteori) spiller i stigende grad en rolle i sundhedstjenesteforskning, hvor særlige forhold gør sig gældende. I
Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE), som samtidig blev en selvejende institution under Indenrigsministeriet. Instituttet har gennemført en række projekter til belysning af sundhedsforhold i Danmark, bl.a. ved store spørgeskemaundersøgelser i 1987, 1994 og 2000. Instituttets undersøgelser og publikationer har haft stor betydning for den danske debat om sygdomsforebyggelse og sundhedsvæsen
Institute for Medical Research (fra 1965 Rockefeller University) og i 1913 Rockefeller Foundation med dets donationer til landbrug, sundhedsvæsen, miljøpleje m.m. Han overvågede desuden opførelsen i 1929-40 af Rockefeller Center og ydede beløb til restaureringen af kolonitidens Williamsburg og
sundhedsvæsen. Forskningen afspejler tillige interesse for sygeplejens historie og dens pædagogiske og kultursociologiske genstandsfelter. Den benytter både kvalitativ og kvantitativ forskningsmetodik. Det første danske sygeplejeforskningsprojekt blev publiceret i 1977 af E. Guldager (f. 1951) og H. Thorup (f. 1941) på basis af undersøgelse af plejekvaliteten på to forskellige barselsafdelinger. En
Finn Kamper-Jørgensen er en dansk læge, der har været en pioner indenfor folkesundhed. Han var i 30 år direktør for Statens Institut for Folkesundhed og har via forskning og formidling og sit arbejde i nationale og internationale råd, udvalg
Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og koordinator for masteruddannelsen i vejledning samme sted. Helle Merete Nordentofts forskningsinteresser bevæger sig inden for betydninger af supervision/vejledning for interaktioner, kommunikation af følelser og meningsdannelser i specifikke kontekster – primært sundhedskontekster. I sin forskning har hun fokus på, hvilke betydninger supervisionsinspirerede og deltagerorienterede
Socialmedicin, læren om sociale årsager til sygdom, sociale følger af sygdom samt samfundets foranstaltninger til sygdomsbehandling, -forebyggelse og sundhedsfremme. Teoretisk socialmedicin Teoretisk socialmedicin studerer disse forhold vha. epidemiologiske, sociologiske og andre forskningsmetoder, dvs. kvantitative og kvalitative metoder med baggrund i