Imatra
Imatra, by i Södra Karelen, Södra Finlands län, få km fra den russiske grænse; 29.500 indb. (2006). Byen med tre bycentre grundlagdes, hvor søsystemet Saimaa afvandes gennem floden Vuoksi og danner et mægtigt vandfald, der i 1800-t. blev en
Imatra, by i Södra Karelen, Södra Finlands län, få km fra den russiske grænse; 29.500 indb. (2006). Byen med tre bycentre grundlagdes, hvor søsystemet Saimaa afvandes gennem floden Vuoksi og danner et mægtigt vandfald, der i 1800-t. blev en
Imatra nær den russiske grænse mod sydøst. Her ligger også et jern- og stålværk. Denne lokalisering har baggrund i de store krigsskadeserstatninger til Sovjetunionen efter 2. Verdenskrig, som især blev betalt med produkter fra træ- og jernindustrien. For jern- og
Imatra (1957-59). I de større bygningskomplekser anvendte han mere sammensatte former. Den vifteformede plan blev her et fast kendetegn, som i Kulturhuset i Helsingfors (1955-58) og i auditoriet i Otaniemis polytekniske læreanstalt (1961-64). Hvid marmor og pudsede
Imatra i Finlands eneste større vandkraftværk. Landskabets sydlige del er overvejende flad og lavtliggende og delvis opdyrket. Industrien er betydelig med stærk vægt på papirfremstilling; store mængder træ tilføres nordfra via elve og søer. Saimaa-kanalen, der forbinder Sølandet med
Vuoksenniska, byområde, der udgør den nordlige del af byen Imatra i det østlige Finland. Kvarteret er kendt for Alvar Aaltos Trekorskirke (1956-58) med 101 forskellige vinduer.
søer, 70 m, udnyttes af tre vandkraftværker, bl.a. værket i Imatra, Finlands største. Tidligere udmundede en gren Vuoksi også i Finske Bugt ved Viborg (nuv. Vyborg) og floden var da et vigtigt alternativ til Neva som handelsled mellem Rusland og Vesteuropa.