paronomasi
figur, der er en form for ordspil eller lydleg, der består i gentagelse af ord med lette ændringer: hastværk er lastværk eller at love er til sidst at lyve (Henrik Ibsen Brand, 1866). Læs mere i Den Store Danske talefigurer
figur, der er en form for ordspil eller lydleg, der består i gentagelse af ord med lette ændringer: hastværk er lastværk eller at love er til sidst at lyve (Henrik Ibsen Brand, 1866). Læs mere i Den Store Danske talefigurer
Ibsen og Georg Brandes delte mange meninger, og Brandes skrev med stor indsigt om hans værker. Anton Tjekhov videreførte det paradoksale drama, som foreløbig kulminerede hos Samuel Beckett. George Bernard Shaw så sig selv som Ibsens arving. August Strindbergs naturalistiske
Brandes, Henrik Ibsen, August Strindberg og Émile Zola som forbilleder til en aktivt kæmpende samfundskritiker. Dramaet Työmiehen vaimo (1885, Arbejderens hustru) forårsagede en hidtil uset debat i aviserne; novellen Hanna (1886) indgik i diskussionen om kønsroller og sædelighed. I senere
Brandes og Herman Bang – kunne være en hjælp. Georg Brandes og det moderne gennembrud Betegnelsen Det moderne gennembrud blev skabt af litteraturkritikeren Georg Brandes, der sidst i 1883 udgav en samling essays med titlen Det moderne Gjennembruds Mænd. Her introducerede han de norske forfattere Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen
Ibsens to versdramaer Brand (1866) og Peer Gynt (1867), hvor digteren definitivt gjorde op med nationalromantikken. Realisme og naturalisme Med Georg Brandes som inspirator satte digterne problemer under debat i skuespil og romaner. Det første samfundsdrama er Bjørnsons En fallit
Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Georg Brandes). Han var 1902-44 medarbejder ved det satiriske blad Simplicissimus, hvor han fra 1933 gik tæt på nazisterne uden at komme i konflikt med myndighederne. Hans skrevne og tegnede erindringer er udgivet i Det var
Brandes ikke fandt, at gennembrudsmændene helt og fuldt levede op til hans ideale fordringer, kunne han dog mønstre mere end en håndfuld forfattere: J.P. Jacobsen, Holger Drachmann, Erik Skram, Edvard Brandes, Sophus Schandorph, Karl Gjellerup, Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson
Brandt-figuren i Michael Frayns Demokrati og Krogstad i Ibsens Nora på Betty Nansen Teatret 2004 og 2005. Film og tv Lars Brygmann har spillet karakterroller i film som Thomas Vinterbergs Festen (1998) og Per Flys Bænken (2000), og han
Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson og danskerne J.P. Jacobsen, Holger Drachmann, Edvard Brandes, Erik Skram og Sophus Schandorph, mens kvindeforfatternes sammenbrudsromaner ikke levede op til Brandes' ideal om hele, frigjorte kvinder. Privat søgte han inspiration i "fri kærlighed" til en stribe
tilføje det veldrejede boulevardstykke tidsaktualitet og gøre det "nyttigt" ved at forbinde intrige og moraliseren. Georg Brandes citerer ham, og han har givet impulser til Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson. Læs videre i Den Store Danske fransk litteratur Frankrigs teater