Iapetus
Iapetus er helt lys på den side, der vender bagud i banen, men sort/mørkerød på den side, der vender fremad. Det mørke materiale er måske organisk stof fra rummet fejet op i banebevægelsen, men det kan ikke udelukkes, at
Iapetus er helt lys på den side, der vender bagud i banen, men sort/mørkerød på den side, der vender fremad. Det mørke materiale er måske organisk stof fra rummet fejet op i banebevægelsen, men det kan ikke udelukkes, at
Iapetus-oceanet, op til 5000 km bredt ocean, der blev åbnet for 650-500 mio. år siden under den afsluttende fase af superkontinentet Rodinias opbrud. Ændrede pladebevægelser i Ordovicium-Silur lukkede Iapetus-oceanet, og pladesammenstødet medførte opfoldning af de skotsk
Iapetus-oceanet og omfattede 3,9-0,9 mia. år gamle grundfjeldsbjergarter og ovenliggende sen-prækambrisk-kambriske sedimenter og lavaformationer i Nordamerika, Grønland og NV-Skotland. Da konvergerende pladebevægelser lukkede Iapetus-oceanet, blev Laurentia under den kaledoniske foldning for 450-400 mio
I kampen mod titanerne kastede Zeus ham ned i Tartaros, det dybeste sted i underverdenen. Planeten Saturns måne Iapetus er opkaldt efter Iapetos. Læs mere i Den Store Danske Hades olympiske guder græsk religion og mytologi Grækenland i oldtiden – religion
og 1800-tallet. Stavemåden med p skyldes, at Jafets hebraiske navn, som ellers gengives på latin som Japhetus, blev sammenblandet med Iapetus, en latinisering af navnet på titanen Iapetos fra græsk mytologi. Læs mere i Den Store Danske jafetiske sprog
Iapetus; de mindre er Pan, Atlas, Prometheus, Pandora, Epimetheus, Janus, Calypso, Telesto, Helene og Phoebe. De mindste har en uregelmæssig form og er formentlig alle indfangne asteroider, mens de store måner, på nær Hyperion, er dannet samtidig med Saturn. Saturns
Iapetus-oceanet. Dette oprindelig brede ocean forsvandt gradvist i løbet af Silur som følge af et sammenstød mellem Laurentia og Baltica. Ved sammenstødet opfoldedes de oprindelig sammenhængende kaledoniske kollisionsbjergkæder, hvis rester i dag ses i Østgrønland, Vestnorge, Skotland og det
(Naturen i Danmark)
Iapetus Havet, blev åbnet mellem Norge og Grønland, nogenlunde hvor Atlanterhavet, der er meget yngre, ligger i dag. På overgangen fra Prækambrium til Kambrium trængte havet gradvist mod øst ind over Balticas grundfjeldsskjold. På Bornholm er de ældste lag, der
(Naturen i Danmark)
Iapetus Havet havde dog, set med geologiske øjne, en forholdsvis kort levetid, for allerede i Sen Kambrium begyndte Baltica at bevæge sig mod Laurentia, og dermed blev Iapetus Havet gradvist indsnævret. Det blev begyndelsen til Den Kaledoniske Bjergkædefoldning, og resultater
(Trap Grønland)
Iapetus-oceanet, for 600 mio. år siden. Denne gamle sprækkezone viste sig som en svaghedszone i den samlede Europa-Grønland-region af Pangæa. Kontinentet sprækkede, og åbningen af Atlanterhavet, som ellers havde forsøgt at kile sig ind mellem Grønland og