Husets Teater
Husets Teater, se Huset.
Husets Teater, se Huset.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Husets Teater, teater i Kbh., etableret i 1975 som åben scene øverst i Huset i Magstræde af Peter Duelund. Fra begyndelsen var repertoiret en blanding af danske og udenlandske gæstespil, gruppeteater og få egne produktioner, fx Clausen & Petersen, politiske
teater. I Husets levetid har det rummet kulturaktiviteter som fx Jazzscenen, Lyrikcafeen, spillestedet Vognporten, rockscenen Musikcaféen samt Husets Teater, og det indeholder i dag bl.a. ungdomsinformation, musikscener, restaurant, Plan-B Teatret og biograf. Husets Teater Husets Teater blev oprettet 1975 på
Husets Teaters tidligere rum i Huset i Magstræde. Dette år blev Boberg og Mads Wille udnævnt til kunstneriske ledere af Husets Teater, der 1995 havde overtaget Fiolteatrets hus på Halmtorvet. Samtidig lukkede de Plan-B, hvis repertoire havde bestået af
Husets Teater 1996 og 2001). Som instruktør har hendes interesse også været vendt mod et moderne repertoire, fx Werner Schwabs Præsidentinderne (Aarhus Teater 1994 og Husets Teater 1996) og Werdelins Liebhaverne (Det Danske Teater 1998). På tv lavede Kirsten Peuliche
Husets Teater, 2003). Mette K. Madsen har spillet i Werdelins Akvariefuglen (Det Kongelige Teater, 2005), For enden af haven (Husets Teater, 2007) og det til Grønnegårds Teatret og hende skrevne Natmandens datter (2006). Læs mere i Den Store Danske teater
Teater 1999) og i Molières Misantropen i Botho Strauss' version på Husets Teater i 2001. På Rialto Teatret spillede han i 1998 som monolog Lev Tolstojs novelle Kreutzersonaten, og igen på Husets Teater medvirkede han i Nikoline Werdelins Mine to
Husets Teater i Magstræde. Sammen med Boberg blev han i 2008 udnævnt til leder af Husets Teater på Halmtorvet. Mads Wille havde instruktørdebut i 2006 på Kaleidoskop med Demokratiske bestræbelser af Jokum Rohde, Dejan Dukovski og Anna Bro (f. 1980). Læs
Husets Teater 2002. Lars Mikkelsens rolleregister er meget omfattende, og han har spillet på de fleste københavnske scener med intensitet, følsomhed, vid, elegance og latent farlighed. Han var psykopatisk pædofil i Bryony Laverys Frosset (Husets Teater 2002), en ironisk titelfigur
Husets Teater (begge 1997). Samtidig mestrer hun ubesværet de klassiske roller, fx den sødmefulde Beatrice i Shakespeares Stor Ståhej for ingenting (Grønnegårds Teatret 2003) og den intrigante madame de Tourvel i Christopher Hamptons Farlige forbindelser (Østre Gasværk Teater 2005). Komisk