Hugo 1. Capet
Hugo 1. Capet, ca. 938-996, fransk konge fra 987, søn af Hugo den Store. Ved sin fars død i 956 blev Hugo frankernes hertug og arvede store godser i området mellem Paris og Orléans (Île-de-France). I 970 ægtede
Hugo 1. Capet, ca. 938-996, fransk konge fra 987, søn af Hugo den Store. Ved sin fars død i 956 blev Hugo frankernes hertug og arvede store godser i området mellem Paris og Orléans (Île-de-France). I 970 ægtede
Hugo 1. Capets tronbestigelse i 987. Karl den Store delte sit imperium mellem sine sønner, men kun sønnen Ludvig 1. den Fromme overlevede ham. Ved hans død i 840 udbrød borgerkrig, men i 842 sluttede Ludvig 2. den Tyske og
Hugo 1. Capet 996-1031 Robert 2. den Fromme 1031-1060 Henrik 1. 1060-1108 Filip 1. 1108-37 Ludvig 6. den Tykke 1137-80 Ludvig 7. den Unge 1180-1223 Filip 2. August 1223-26 Ludvig 8. Løven 1226-70 Ludvig
Hugo den Store, Hugo den Hvide, Hugues le Grand, Hugues le Blanc, d. 16.6.956, frankernes hertug, greve af Paris. Ved faderen kong Robert 1.s død i 923 arvede Hugo så store godsmængder i området mellem Seinen og Loires nedre
1. Blåtand. Richard blev første gang gift med Hugo 1. Capets søster og senere efter hendes død med Gunnor. Med Gunnor fik Richard seks børn, heriblandt Richard 2. den Gode, hertug af Normandiet 996-1026, Robert, ærkebiskop af Rouen, og
1. 923-36 Rudolf af Burgund 936-54 Ludvig 4. 954-86 Lothar 986-87 Ludvig 5. den Dovne Huset Capet 987-96 Hugo 1. Capet 996-1031 Robert 2. den Fromme 1031-60 Henrik 1. 1060-1108 Filip 1
1. 923-36 Rudolf af Burgund 936-54 Ludvig 4. 954-86 Lothar 986-87 Ludvig 5. den Dovne Huset Capet 987-96 Hugo 1. Capet 996-1031 Robert 2. den Fromme 1031-60 Henrik 1. 1060-1108 Filip 1
nedgangstid for slægten, der snart deltes i to linjer. Den østfrankiske linje (Tyskland) uddøde i 911; den vestfrankiske linje (Frankrig) uddøde i 1012, efter at kongeværdigheden i 987 var overgået til Hugo 1. Capet, stamfaderen til capetingerne. Se også Austrasien.
Hugo 1. Capets tronovertagelse i 987 kan man tale om et egentligt fransk rige. Det talte sprog, galloromansk, fjernede sig efterhånden så langt fra det latinske skriftsprog, at et kirkekoncil i Tours i 813 måtte give præsterne tilladelse til at
samme i Réoleklosteret nær Bordeaux blev han dræbt af oprørske munke. Abbo kæmpede for klostrenes uafhængighed af bispesæderne og nedskrev i denne forbindelse en samling af kirkeretlige regler, som han tilegnede de franske konger Hugo 1. Capet og Robert 2.