pælen i kødet
hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet". Fra Christian 3.s Bibel (1550) til og med Christian 6.s Bibel (1740) blev udtrykket gengivet med "en pæl i kødet"; i oversættelsen af NT
hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet". Fra Christian 3.s Bibel (1550) til og med Christian 6.s Bibel (1740) blev udtrykket gengivet med "en pæl i kødet"; i oversættelsen af NT
hovmod, indbildskhed og stolthed". Nogle adabbøger bestod mest af almene leveregler, mens andre var samlet om særlige temaer, fx Adab al-akl (Den rette opførsel ved måltidet), som udgør et kapitel i al-Ghazalis (1058-1111) teologiske hovedværk Ihya ulum
Arrogance, (fr., af lat. arrogantia), storsnudethed; hovmod; udæsken.
hovmod ville gøre sig selv til Gud, mistede det sin frihed. Kun ved Guds nåde kan det atter søge sit mål i Gud og komme ind på den vej, som i evigheden vil føre til den fuldkomne kærlighed til Gud
hovmod og grimhed tulipan dumhed og praleri vedbend trofast venskab og kærlighed, glæde og lystighed vintergæk håb viol stille beskedenhed, ydmyghed, uskyld, jomfruelig renhed æble solens symbol, fuldkommenhed Efter Anton Andersen: Fra Planternes Verden. Kulturhistorisk-botaniske Skitser. København, 1885. Oprindelse
hovmod dømte Poseidons hendes datter Andromeda til at stå lænket til en klippe, som måltid for et søuhyre, hvor imod Kassiopeia selv blev kastet op på himlen og må hænge med hovedet nedad halvdelen af året, som straf for sin
hovmod og sit oprør mod Gud blev Djævelen forvist til Jorden, hvor han og hans dæmoner sidenhen har hærget. I disse skrifter er Djævelen Guds store modstander, som dog en dag skal besejres af Gud selv, hvorefter al sorg og
hovmod og den uret, de begår. Han meddeler sig her enten direkte eller i symboler. En direkte meddelelse gives i Jakobs drøm. Heri stiger Guds engle op og ned ad en stige i himlen, og Gud dukker op og fortæller
hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed, især åndelig ladhed. På latin hedder de superbia, avaritia, luxuria, invidia, gula, ira og acedia, i middelalderen ofte slået sammen i formlen SALIGIA. Protestantiske kirker afviser distinktionen mellem tilgivelig synd og dødssynd
Elation, (af lat. elatio, af elatus stolt, af efferre løfte i vejret, af ex- + ferre bære), stolthed; hovmod.