Hofman
Hofman, de Hofman, dansk slægt. Den adelige gren af slægten stammer fra Søren Hofman til Skerildgård (1688-1771), der blev adlet i 1749. Hans sønner var genealog Tycho de Hofman, den historiske samler, amtmand Hans de Hofman og amtmand Niels
Hofman, de Hofman, dansk slægt. Den adelige gren af slægten stammer fra Søren Hofman til Skerildgård (1688-1771), der blev adlet i 1749. Hans sønner var genealog Tycho de Hofman, den historiske samler, amtmand Hans de Hofman og amtmand Niels
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hofman, Hofman-Bang. Adelig og borgerlig slægt. Den adelige slægt Hofman antages at være uddød i mandslinjen 1793. Niels Hofman (Bang) (1776–1855) var gift med Charlotte Malling, datter af historikeren Ove Malling. Bibliografi Tycho de Hofman: Fundationer på de
Hofman, 1713-1793, dansk amtmand og historisk samler. De Hofman er bedst kendt for sin udgivelse af breve om offentlige og private stiftelser, Hofmans Fundationen, 1-11 (1755-80), og for fuldførelsen af Erik Pontoppidans Den Danske Atlas (1763-81).
Hofman-Bang, 30.8.1915-13.7.2007, dansk kemiker. Hofman-Bang forestod som professor 1960-80 på Den Polytekniske Læreanstalt udflytningen og opbygningen af et moderne uorganisk og analytisk kemisk forsknings- og undervisningslaboratorium som en del af Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Hans
Tycho de Hofman, 1714-1754, dansk genealog. De Hofmans hovedværk, Portraits historiques des hommes illustres de Danemark, blev udgivet i 1746. En udvidet og forbedret dansk udgave, Danske Adelsmænd, 1-3 (1777-79), vandt stor udbredelse.
Ole Sporring var en dansk maler og grafiker. Ole Sporring blev uddannet på Kunstakademiet 1961-1965 under bl.a. Dan Sterup-Hansen og Palle Nielsen, der fik både kunstnerisk og moralsk betydning for hans grundlæggende civilisationskritiske udgangspunkt. I figurativt fortællende grafiske
Hofman (1717-85) stamhuset Hofmansgave af godset til søsterdattersønnen Niels Bang (1776-1855). Derefter drev seks generationer af slægten landbrug med betydelig forsøgsvirksomhed på gården. I 1951 overgik ejendommen til en selvejende stiftelse, hvis formål bl.a. er forskning i planteforædling
Hofman; som beskrivelse af hele landet er det en forløber for Trap Danmark (se J.P. Trap). I den teologiske del af forfatterskabet blev Sandhed til Gudfrygtighed (1737) af særlig betydning som katekismeforklaring, skrevet på Christian 6.s anmodning som standard
Hofman-Bang (1879-1971) og afbilder påskemorgen. Døbefonten af kunststen er på kummen prydet med indskriften ”Lader de smaa børn komme til mig” og har fod udført som en omvendt terningkapitæl, dvs. at fodens bund ligner et søjlehoved udformet som
Hofman, ejer af hovedgården Kås, i 1753. Altertavlen, prædikestolen og stoleværket er fra 1900-tallet. Altertavlen består af et enkelt rammeværk med profilering og et enkelt snitværk. Formen fremhæves af rammeværkets bemaling i blå og brune farver samt forgyldning. Altertavlemaleriet