Ho Bugt
Bugt, Vadehavets nordligste del som danner en bugt mellem halvøen Skallingen og kysten nord for Esbjerg. Mod nord løber Varde Å ud i bugten. Ho Bugt er mod syd afgrænset af en linje fra Hjerting syd om Langli til sydspidsen
Bugt, Vadehavets nordligste del som danner en bugt mellem halvøen Skallingen og kysten nord for Esbjerg. Mod nord løber Varde Å ud i bugten. Ho Bugt er mod syd afgrænset af en linje fra Hjerting syd om Langli til sydspidsen
Bugt, sydvendt bugt i Limfjorden øst for Venø; ca. 100 km2. Bugten har dybder indtil 7 m, og giver skibe i Limfjorden adgang til havnen i Struer ved Struer Bugt. Randmoræner på op til 57 m.o.h. syd for bugten viser
Bugt fangstplads for europæiske hvalfangere; senere blev bugten kendt som hovedruten til Nordvestpassagen og Nordpolen. I 1903 kørte Den Litterære Ekspedition som de første ikke-eskimoer over Melville Bugt på slæde. Bugten er opkaldt efter den britiske marineminister Robert Saunders
bugten fra resten af Østersøen. Midt i bugten ligger Ruhnu (Runö), som tidligere blev beboet af estlandssvenskere. Flere floder udmunder i bugten, hvoraf Daugava er langt den største. Saltindholdet er lavere end i resten af Østersøen, og bugten er i
ud i bugten, hvor saltholdigheden er meget lav og faldende mod øst, ved Sankt Petersborg 2‰. Bugten er dækket af fast is to til tre måneder om året. Ved Finske Bugt ligger de vigtige havnebyer Helsinki, Tallinn og Sankt Petersborg.
Bugt, havområde med tilnærmet halvcirkelformet kystomrids. Eksempler herpå er Køge Bugt, Sejerø Bugt og Jammerbugt. Bunden af en bugt vil være beskyttet mod bølgeaktivitet, hvorfor der her foregår aflejring af sedimenter, der er tilført fra fremspringende dele af en kyststrækning
Bugt, Qeqertarsuup Tunua, den sydlige del af farvandet mellem Disko Ø og Vestgrønlands kyst; den nordlige del hedder Vaigat. Bugten afgrænses mod Davisstrædet i vest af en undersøisk ryg; relativt varmt og salt vand strømmer gennem ryggens dale ind i
Bugt, tidl. Genner Fjord, ca. 4 km lang bugt 10 km nord-nordøst for Aabenraa. Bugten er mere end 10 m dyb og skærer sig ind i det bakkede morænelandskab mellem Sønderballe og Løjt Land. Den er formet i en
Bugt, russisk Kursjskij Zaliv, litauisk Kuršiumarios, tysk Kurisches Haff, stor strandsø mellem Litauen og den russiske Kaliningradregion; 1620 km2. Floden Nemunas løber ud i Den Kuriske Bugt via et stort delta, og ved Klaipėda i bugtens nordlige ende er den
Bugt af Stevns klintkyst. Historie To søslag har fundet sted i og ved Køge Bugt. Det første under Den Skånske Krig mellem en dansk flåde under admiral Niels Juel og en svensk under admiral Henrik Horn (1618-93). I juni