Hjortø
Hjortø, ø i Det Sydfynske Øhav mellem Drejø og Tåsinge; 8 indb. (2014). Den 90 ha store digesikrede ø, der hører til Svendborg Kommune, består af moræneaflejringer omgivet af marint forland og hæver sig kun 5 m.o.h. Halen mod vest
Hjortø, ø i Det Sydfynske Øhav mellem Drejø og Tåsinge; 8 indb. (2014). Den 90 ha store digesikrede ø, der hører til Svendborg Kommune, består af moræneaflejringer omgivet af marint forland og hæver sig kun 5 m.o.h. Halen mod vest
Hjortø, 1869-1931, dansk forfatter. Hjortø var af gammel bondeslægt, og forholdet mellem almuerødderne og den moderne akademiske vidensverden, han bevægede sig ind i — via først læreruddannelse og derpå filologiske studier — præger hans forfatterskab. I det hele er brydninger og
Hjortø. Faust i musikken På grundlag af folkebogen: Faust, opera i to akter af Louis Spohr til libretto af Joseph Karl Bernard, uropført i Prag 1816. Historia von D. Johann Fausten, opera i tre akter af Alfred Schnittke til tekst
er en 3 meter høj og 18 hektar stor moræneø 150 meter nord for Hjortø i Det Sydfynske Øhav. Øen, der har et marint forland mod nord, blev beboet omkring 1830, men affolkedes i 1960'erne.
Hjortø samt en del turistbåde. Den er præget af store opfyldninger, og ude i bugten ligger den kunstige Frederiksø med skibsværft. I mellemkrigsårene bredte byen sig op over bakkerne, og i 1960'erne blev yderligere store boligkvarterer med bl.a. etageejendomme
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hjortø, Knud Anders Hjortø, 4.1.1869-25.11.1931, forfatter. I en selvbiografisk skitse (i Under det svindende Lys, 1933) nævner Knud Hjortø den afgørende betydning barndomsårene, forholdet til den omgivende natur og samlivet med gårdens folk, deres historier og overtro, har haft
(Dansk litteraturs historie)
Hjortø ramt af en øjensygdom, der med alderen gjorde ham næsten blind. I 1931 blev han kørt ned af en bil, da han krydsede vejen nær sit hjem på Frederiksberg. Knud Hjortø debuterer i Ludvig Mylius-Erichsens vitalistiske tidsskrift Vagten
(Dansk litteraturs historie)
Hjortø mødte hinanden i Paris i slutningen af halvfemserne og blev venner. De var sammen med åndsbeslægtede som Dalgas og den unge Johannes V. Jensen ude i et fælles ærinde på århundredskiftets kant: At forløse et nyt menneske med en
(Dansk litteraturs historie)
Hjortø krystalliseret spaltethedens problematik i trilogien Støv og Stjerner, To Verdener og Hans Råskov. Hjortø har selv peget på, at romanerne kom til at danne en trilogi. Selv om det ikke var tilsigtet fra starten, står de hver især i
(Dansk litteraturs historie)
Hjortø og Johannes V. Jensen drømmer den unge Holbek om „et nyt menneske“, homo novus, der kan forene animalsk livskraft med kulturel forfinelse. Et menneske, der som Jensens romanfigur i Einar Elkær (1898) artikulerer sit liv i trods: „Vi gaar