Hiiumaa
Hiiumaas areal er på 1023 km2, og øen har 11.100 indbyggere (2012), heraf 3300 i hovedbyen Kärdla. Øen er lav og flad med moser og hedeland og agerbrug i den sydlige del. Fiskeri og kvægavl er hovednæringsveje, og fåreavl danner
Hiiumaas areal er på 1023 km2, og øen har 11.100 indbyggere (2012), heraf 3300 i hovedbyen Kärdla. Øen er lav og flad med moser og hedeland og agerbrug i den sydlige del. Fiskeri og kvægavl er hovednæringsveje, og fåreavl danner
Hiiumaa i Østersøen. Dagø var under dansk herredømme fra 1219 indtil salget af Estland til Den Tyske Orden i 1346. Den var skiftevis dansk og svensk i 1500-tallet og svensk fra 1645, indtil den blev erobret af russerne i
Hiiumaa) samt til øen Runö (Ruhnu) i Rigabugten. Estlandssvensk regnes til de østsvenske dialekter. Det er vanskeligt at forstå for rigssvenskere. Historie indtil 1918 Det er uklart, hvilke dele af det svenske sprogområde indvandrerne kom fra. Den svensksprogede befolkning var
Hiiumaa); i 2022 er der kun ca. 10 ældre svensktalende tilbage i Gammalsvenskby, men et større antal holder fast i svensk identitet og svenske traditioner. I 1781 lod Katarina 2. over 1200 estlandssvenskere fra Dagø forflytte til det netop erobrede