Hevea
Hevea, slægt af træer i vortemælkfamilien med ca. 12 arter i tropisk Amerika. Mælkesaften af flere arter, herunder først og fremmest Hevea brasiliensis, gummitræ, opsamles efter snit i barken og bruges til fremstilling af naturgummi.
Hevea, slægt af træer i vortemælkfamilien med ca. 12 arter i tropisk Amerika. Mælkesaften af flere arter, herunder først og fremmest Hevea brasiliensis, gummitræ, opsamles efter snit i barken og bruges til fremstilling af naturgummi.
Hevea brasiliensis, paragummitræ, kautsjuktræ, et hurtigtvoksende op til 36 m højt træ i vortemælkfamilien. Det har trekoblede, langstilkede blade og enkønnede blomster siddende i tvekønnede stande. Gummitræet er oprindelig hjemmehørende i Amazonas, men dyrkes forskellige steder i troperne, især i
Hevea brasiliensis, var enerådende på verdensmarkedet, udførte englænderen Henry Wickman gummifrø fra Amazonas. De blev udplantet i de engelske besiddelser i Sydøstasien, og produktionen herfra udkonkurrerede efter 1910 gummiet fra Amazonas. Som svar herpå iværksatte det amerikanske Ford Motor Company
Hevea brasiliensis); naturgummi har udelukkende den kemiske sammensætning cis-1,4-polyisopren. Fra begyndelsen af 2. Verdenskrig blev syntetiske gummier udviklet; i dag er den vigtigste gummitype copolymer af styren og butadien. Andre vigtige syntetiske gummier er: butylgummi, ethylenpropylengummi, neopren
Hevea-frø, som i 1876 var blevet udsmuglet fra Amazonas og via Kew Gardens i London nåede en botanisk have på Sri Lanka, hvor de blev opformeret. I 2014 var verdensproduktionen af kautsjuk ca. 12 mio. t. Thailand og Indonesien
Hevea brasiliensis). Man kan dog også udvinde kautsjuk af mange andre slags planter, bl.a.: maniok (Manihot esculenta) slægten Castilla slægten eukalyptus (Eucalyptus) gummifigen (Ficus elastica). Eukalyptus og gummifigen kaldes begge undertiden gummitræ. Anvendelse Naturgummi har traditionelt været udvundet af folk
Hevea brasiliensis. Mælkesaft fra andre planter har medicinsk interesse; fx fås opium fra tapning af mælkerør i umodne frugter fra opiumsvalmuen, Papaver somniferum. Det mælkede udseende skyldes forskel i lysbrydningsforhold mellem de små, ca. 1-3 μm, vesikler (blærer) med
Hevea brasiliensis Sydamerika naturgummi tyggegummi tyggegummitræ, Manilkara zapota Syd- og Mellemamerika palmeolier spiseolier oliepalme, Elaeis guineensis Vestafrika planteolier og -balsam brændstof, rensemiddel til malerier copaibatræ, Copaifera især Sydamerika æteriske olier duftstoffer i fx parfumer bl.a. ylang-ylang-træ, Cananga odorata
Hevea brasiliensis) og kæmpeåkande (Victoria regia). I tørrere tropiske områder, bl.a. dele af Colombia, Venezuela og Brasilien, forekommer løvfældende skov og savanne (campos, llanos). I subtropiske og tempererede områder i Argentina, Uruguay mv. findes prærielignende vegetation (pampas) samt stepper og
nu er en vigtig kulturplante, især i Afrika. Hevea brasiliensis (gummitræ) fra Amazonasområdet dyrkes nu hovedsagelig i SØ-Asien. En anden vigtig kulturplante er Ricinus communis (kristpalme), hvis frø bruges til oliefremstilling. I Danmark forekommer kun slægterne vortemælk og bingelurt.