Herrens salvede
er en dansk oversættelse af hebraisk meshiah Jhvh 'Jahves Messias'.
er en dansk oversættelse af hebraisk meshiah Jhvh 'Jahves Messias'.
salvede, hæderstitel for israelitiske ypperstepræster og konger. Salvning udtrykte nærhed til det hellige, og i GT berettes fx om salvede ypperstepræster (fx 3.Mos. 4,3) og om kongen som "Herrens salvede" (fx 1.Sam. 24,7). Men "salvede" kunne også andre
salve kejseren og kejserens ret til at udnævne biskopper førte til en alvorlig magtkamp, den såkaldte Investiturstrid, mellem pave og kejser. Pave Gregor 7. proklamerede i et edikt, at pavens magt stod over alle verdslige herrer; ved et møde i
salvet til konge af paven og overdrog, efter at have besejret longobarderne, byzantinske rigsterritorier, først og fremmest Ravenna og Rom, til paven, hvorved Kirkestaten blev til. Pavens overenskomst med frankerne fik den allerstørste betydning for tilblivelsen af det, vi forstår ved Europa. "Verden" var nu delt i tre skarpt adskilte
salvet som sin fars medkonge under deltagelse af en stor forsamling af landets stormænd og bisper. Denne første kongekroning på dansk grund fandt sted i Ringsted den 25. juni 1170. Samme dag blev Knud Lavard også skrinlagt her, hvormed det valdemarske kongedømme blev yderligere legitimeret. Knuds kongedømme Støttet af energiske
herre, dommeren, den, hvis veje er uransagelige. I de tre religioner er mennesket en enhed af sjæl og legeme. Ved døden er der ikke tale om nogen reinkarnation eller sjælens udødelighed. En tilstand uden legeme er utænkelig. Ved opstandelsen opstår hele mennesket; kødets opstandelse kaldes denne frelsestilstand i kristendommen. Det
Buddhisme er en af de store verdensreligioner. Buddhismen opstod i Nordindien omkring 500 f.v.t. Dens grundlægger, fyrstesønnen Siddhartha Gautama (ca. 450-370 f.v.t.), fik ifølge traditionen tilnavnet Buddha ('en vakt'), efter at han i sit 35. år havde nået den
Stænder betegner de fire samfundsgrupper adel, gejstlighed, borgere og bønder (se bonde). Inddelingen af befolkningen i stænder med hver deres funktion og tilhørende lovfæstede privilegier og forpligtelser blev i løbet af middelalderen den grundlæggende måde at organisere samfundet på i
Jesus Kristus er kristendommens centrale skikkelse. Fra at være titel ("den salvede") blev Kristus tidligt et egennavn, således allerede hos Paulus. Siden oplysningstiden i 1700-tallet har en kritisk forskning skelnet mellem mennesket Jesus fra Nazaret og bekendelsens Kristus, som
(Danmarkshistorien)
Herrens Salvede og dermed hans person ukrænkelig. Denne smukke teori har dog ikke formået at forhindre at flere af middelalderens danske konger er blevet dræbt og at sådanne gerninger er blevet behandlet som om det drejede sig om drab mellem