Hebræerbrevet
i et brev. Hebræerbrevet er skrevet omkring år 90 og har været kendt af forfatteren til 1. Klemensbrev, der dateres til 96 e.Kr. I 200- og 300-tallet satte det synspunkt sig igennem, at Paulus var forfatteren, og det var
i et brev. Hebræerbrevet er skrevet omkring år 90 og har været kendt af forfatteren til 1. Klemensbrev, der dateres til 96 e.Kr. I 200- og 300-tallet satte det synspunkt sig igennem, at Paulus var forfatteren, og det var
Hebræerbrevet (Hebr.) Jakobsbrevet (Jak.) Første Petersbrev (1. Pet.) Andet Petersbrev (2. Pet.) Første Johannesbrev (1. Joh.) Andet Johannesbrev (2. Joh.) Tredje Johannesbrev (3. Joh.) Judasbrevet (Jud.) Johannes Åbenbaring (Joh. Åb.) Omfanget af de 27 skrifter, som i dag udgør NT
på den første missionsrejse, og at de skiltes i uenighed. Tertullian og andre kirkefædre anså Barnabas for at være forfatter til Hebræerbrevet. Af kronologiske grunde kan han ikke være forfatter til Barnabasbrevet. Læs mere i Den Store Danske Barnabasevangeliet Barnabasbrevet
Hebræerbrevet regnes med, som det tidligere ofte blev) samt de i alt syv såkaldt katolske breve (dvs. at de har adresse til alle menigheder). Efter disse to dele, der handler om henholdsvis Jesu liv og den ældste menigheds historie og
Hebræerbrevet, 9,12.15; 1. Petersbrev 1,18), og forløsningen gælder ikke Israel alene, men alle mennesker. Der kan også tales om forløsning som en fremtidig begivenhed (Efeserbrevet, 1,14; 4,30), der falder sammen med Jesu genkomst (Lukasevangeliet, 21,27). Til
Matthæusevangeliet og har som indledning fortalt om Kristi inkarnation og dåb. Centralt placeret er Jakob, Jesu bror, den senere leder af den jødekristne menighed i Jerusalem; han beskrives som det første opstandelsesvidne. Læs mere i Den Store Danske Hebræerbrevet opstandelse
Hebræerbrevet henviser forfatteren til, at mennesker lige siden Adams og Evas søn Abel har handlet ud af tro og håb. "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses" (Hebr. 11,1). Mennesker ejer
ved siden af præsterne (Lukasevangeliet, 10,32, i lignelsen om Den barmhjertige samaritan, og Johannesevangeliet, 1,19), mens Hebræerbrevet (kap. 7) omtaler Det Gamle Testamentes levitter som fuldgyldigt præsteskab. Læs mere i Den Store Danske Israel – i Det Gamle Testamente
Hebræerbrevet og fire af de såkaldt Katolske Breve (Jakobsbrevet, 1. og 2. Petersbrev samt 3. Johannesbrev) nævnes ikke, men måske har listen været længere. Man har antaget, at listen stammer fra Rom ca. 200; i så fald er det den
præstekonge i Jerusalem på Abrahams tid. Måske skal beretningen legitimere det jebusitiske præsteskab (jf. Salme 110,1). Siden optræder Melkisedek som en nærmest himmelsk skikkelse i både Dødehavsteksterne, hos Filon fra Alexandria og i Det Nye Testamente (Hebræerbrevet, kap. 7).