Havets moder
Havets moder er en grønlandsk mytologisk skikkelse. Hun kaldes også Havkvinden.
Havets moder er en grønlandsk mytologisk skikkelse. Hun kaldes også Havkvinden.
mod skibsbaseret forurening), indgået i FN-regi. Aftaler mod forurening af havet kan også være et led i bredere regeringsaftaler. Fx indeholder Brundtlandkommissionens rapport anbefalinger, der vedrører beskyttelsen af havet mod forurening. Aftalerne kan tjene til beskyttelse af havet mod
Havkvinden er en mytologisk skikkelse, der ifølge grønlænderne og de canadiske inuitter havde kontrol over havets fangstdyr. En myte fortæller, at Havkvinden var en pige, som ikke ville giftes; hun blev kastet over bord, og da hun klamrede sig til
mod havet; kun få steder er anlagt forstærkninger. Gamle, firelængede gårde kan endnu ses mellem stærkt voksende feriebebyggelser. Videre sydpå mod Blåvands Huk har havets og vindens sandaflejringer opbygget klitlandskaber, der rækker indtil flere kilometer ind i landet. Kystområdet i
havet som en forlængelse af gletsjerne på land. De nedsætter gletsjernes bevægelse mod havet. Da det store isshelf Larsen B kollapsede i 2002, kunne den bagvedliggende gletsjer glide hurtigere mod havet. På den nordlige halvkugle findes kun få og små
mod havet. Mod øst skråner terrænet ujævnt ned mod bygden Skúvoy og dens indmark. Her boede ifølge Færingesaga Sigmund Brestisson, der som den første forkyndte og indførte kristendommen på Færøerne efter befaling fra kong Olav 1. Tryggvason af Norge. Sigmund
senbarok med tre fløje i én etage, svunget gavlkvist mod gården og trekantet gavlkvist mod haven. Mod syd og øst er der vandfyldte grave. Stutteri Vang Hovedgård har siden midten af 1900-t. været kendt for sit opdræt af travheste.
mod kysten, tilføres havet fra de store floder og består hovedsagelig af ler og finsand. Hvis landet ligger ca. 0,5 m over normalt højvande, kan et dige opføres, således at det inddigede land, kaldet kog, sikres mod oversvømmelse fra
mod de isfri have i nord og syd. I Atlanterhavet er fx målt 20 kW/m ud for Portugal og 50 kW/m ud for Skotland. I den danske del af Nordsøen er målt 5-15 kW/m voksende med afstanden til Jyllands
mod haven og trappetårn mod gården er opført ca. 1560 og fik i 1593 vælske gavle samt spir på det forhøjede trappetårn. Den lavere østfløj opførtes ca. 1640 og ombyggedes ca. 1750. Trods senere moderniseringer står hovedbygningen med de velbevarede