Hatter Barn
Hatter Barn ligger Hatter Rev, der har fast fyr ved sit nordvestlige hjørne og spærrer sejlløbet mod syd. Hatter Barn og Hatter Rev ligger på hver sin side af det vigtige sejlløb T-ruten, der mellem Samsø Østerflak og Sejerø
Hatter Barn ligger Hatter Rev, der har fast fyr ved sit nordvestlige hjørne og spærrer sejlløbet mod syd. Hatter Barn og Hatter Rev ligger på hver sin side af det vigtige sejlløb T-ruten, der mellem Samsø Østerflak og Sejerø
Hatt, 1884-1960, dansk kulturgeograf, etnograf og arkæolog; professor i kulturgeografi ved Københavns Universitet 1929-47. Gudmund Hatts mest omfattende indsats i geografien er firebindsværket Jorden og Menneskelivet (1922-27, sammen med Martin Vahl). I etnografien har Arktiske Skinddragter (disputats
Hatt, 24.1.1873-4.12.1958, dansk maler. Emilie Demant blev uddannet på Frøknerne Mundt og Luplaus Tegneskole, på Kunstakademiet 1898-1901 og 1906-07 og af Fritz Syberg. I 1911 blev hun gift med kulturgeografen Gudmund Hatt. Fritz Sybergs påvirkning med forenkling
Hatta var en indonesisk politiker og landets første vicepræsident. Han studerede fra 1922 til 1932 i Holland, hvor han blev leder for en nationalistisk politisk gruppe indonesiske studerende. Tilbage i Indonesien førte hans politiske aktiviteter i 1934 til hans fængsling
Hattene, se Hattarna.
Hatt-i-sherif, (tyrk. kejserlig skrivelse), befaling fra den tyrkiske sultan selv.
Hatten er i modsætning til huen stiv og kan være fremstillet af fx skind, stof, filt eller strå. Den er ofte forsynet med skygge og har haft mange former gennem tiden. Hatten har normalt været fremstillet af faguddannede håndværkere (se
hatten. Som typiske repræsentanter for gruppen kan nævnes de forskellige champignoner, fluesvampe og rørhatte. Hatten kan have mange forskellige udformninger, men typisk er den mere eller mindre hvælvet og tjener til at beskytte lamellerne mod sol og regn. Størrelsen varierer
Hatt i 1920'erne, stor indflydelse. Det bygger på den opfattelse, at erhvervsformen afgørende præger det øvrige kulturliv, at erhvervskulturerne kan ordnes i en udviklingsrække fra ældre til yngre, og at de således betegner en udviklingsstige fra lavere til højere
hatte især af uld eller hår af bæver, ged, hare og kanin og desuden af strå, skind eller nappa. Hattemagerfaget kendes i Danmark fra anden halvdel af 1500-tallet samtidig med renæssancens hattemode for mænd. Hattemagerens værktøj bestod blandt andet