Hasan 2.
Hasan 2., konge af Marokko, se Hassan.
Hasan 2., konge af Marokko, se Hassan.
2. i 1473 Uzun Hasan al-Qoyunlu, den turkmenske hersker af Iran og Irak, som gjorde krav på overhøjhed i Anatolien. Slaget var politisk og militærteknologisk en milepæl: Det sikrede osmannisk kontrol med Anatolien og viste, at disciplineret infanteri med
Hasan Safavider (1501-1722) 1501-1524 Ismail 1. 1588-1629 Abbas 1. den Store 1629-1642 Safi 1642-1666 Abbas 2. 1666-1694 Sulaiman 1694-1722 Husayn 1736-1747 Nadir Shah Afshar Zanddynastiet (1750-1794) 1750-1779 Karim Khan Zand
2. republik 1958-63 Abd al-Karim Qasim 1963-66 Abd al-Salam Arif 1966-68 Abd al-Rahman Arif 1968-79 Ahmad Hasan al-Bakr 1979-2003 Saddam Hussein 2005-14 Jalal al-Talabani 2014- Fuad Masum I 1941 tog
Vedrørende Sudans ældste historie, se Nubien. I 500-t. antog flere kongedømmer især i Nordsudan kristendommen. Den arabiske erobring af Egypten fra 639 blev fulgt af angreb på de sudanske områder, men en aftale kom i stand, som længe sikrede
I lighed med Irans øvrige kultur kan også litteraturhistorien inddeles i en førislamisk og en islamisk periode. Førislamisk litteratur Litteraturen før islam var næsten helt og holdent persisk af den enkle grund, at de altdominerende dynastier var persiske med de
Årtierne efter Sasaniderigets fald var præget af uro og fravær af central kontrol. Persiske stormænd og tidligere guvernører kæmpede mod og indgik aftaler med arabiske krigsherrer, der førte plyndringstogter ind i Iran. I slutningen af 600-tallet, dvs. efter de
(Symbolleksikon)
martyr og selvmordsbomber, eller som efterligner af fx Jesus eller Hasan og Husain. Kollektiv lidelse var holocaust, nazisternes masseudryddelse af jøder under 2. verdenskrig. Litt.: Essay i Den Store Danske Encyklopædi, Supplement bd. 2, s. 367-72 (af Finn Stefánsson).
(Dansk Biografisk Leksikon)
A.F. van Mehren, August Ferdinand Michael van Mehren (ved dåben von Mehren), 6.4.1822-14.11.1907, orientalist. A.F. van Mehren blev student 1838, privat dimitteret, og begyndte derefter at studere klassisk filologi, men opgav snart dette for udelukkende at hellige sig studiet