Harakhte
er den egyptiske gud Horus som solgud. Harakhte forbindes også med solguden Re til Re-Harakhte, der navnlig betegner den opgående Sols gud. Harakhte betyder 'Horus fra horisonten' på egyptisk. Læs mere i Den Store Danske Egypten i oldtiden
er den egyptiske gud Horus som solgud. Harakhte forbindes også med solguden Re til Re-Harakhte, der navnlig betegner den opgående Sols gud. Harakhte betyder 'Horus fra horisonten' på egyptisk. Læs mere i Den Store Danske Egypten i oldtiden
er en egyptisk gud. Amon blev især dyrket i Theben i det gamle Egyptens største tempelkompleks ved Karnak. Navnet betyder formentlig "den skjulte", og i myter fra byen Hermopolis Magna optræder han med sin kvindelige modpart Amaunet som én af
Harakhte og strækker sig 60 meter ind i sandstensklippen. Inderst inde i det allerhelligste sidder rigsguderne: Amon-Re, Re-Harakhte og Ptah samt den guddommelige Ramses 2. selv. Foran det lille tempel står fire 10 meter høje statuer af Ramses
Harakhte. I Idfu i Øvre Egypten fik Horus et vigtigt kultcenter, og her byggedes i ptolemæertiden Egyptens største tempel for Horus. I indskrifterne herfra fortælles myten om falke- og solgudens grundlæggelse af landet i den mytiske urtid, mens alt endnu
Harakhte. Kejser Domitian lod den hente til Rom og opstille i sit Isistempel. Her stod den i ca. 200 år, indtil den omkring år 300 blev flyttet til kejser Maxentius' Circus ved Via Appia for i 1648 at blive opstillet
Harakhte er en forbindelse af Re med en anden solgud, 'Horus fra horisonten'. Han afbildes som en falk med en solskive på hovedet og betegner i reglen den opgående sol. Amon-Re er den thebanske rigsgud. I sin form som