Hald Sø
Hald Sø, langsø 7 km syd for Viborg; 3,3 km2, 9 m.o.h. Søen er med 31 meter Danmarks næstdybeste - kun Furesøen på Sjælland er dybere. Den skovklædte halvø, Inderø, afskærer Bækkelund Bugt i vest. Søen ligger i en stejlt
Hald Sø, langsø 7 km syd for Viborg; 3,3 km2, 9 m.o.h. Søen er med 31 meter Danmarks næstdybeste - kun Furesøen på Sjælland er dybere. Den skovklædte halvø, Inderø, afskærer Bækkelund Bugt i vest. Søen ligger i en stejlt
(Trap Danmark)
giver en middeldybde på 13,1 m og en størstedybde på hele 31 m. Det gør Hald Sø til Danmarks tredjedybeste sø, kun overgået af Ravnsø i Skanderborg Kommune med 34 m og Furesø i Nordsjælland med 38 m. D
Hald Sø. Dollerup Bakker omfatter de op til 50 m høje skrænter mellem det flade Ravnsbjerg-plateau og Hald Sø (9 m.o.h.). De fossile erosionsskrænter ned mod søen er furede af kløfter. Særlig markant er Enebærdalen, hvis sider er bevokset
Hald, hovedgård ved Hald Sø 7 km SV for Viborg. Hald har bl.a. tilhørt kronen, kirken og skiftende slægter, siden 1946 staten som følge af en værnemagerdom. Det første Hald, efter en usikker tradition kaldet Brattingsborg, opførtes i 1300-t
Sø og Tinnet Krat, Nørreådalen mellem Randers og Viborg med Ø bakker og Fussingø, området omkring Hald Sø med Hald Ege og Kongenshus Hede. Skov- og hedelandskaber Omkring Skanderborg og Silkeborg med Danmarks to højeste punkter, Yding Skovhøj og Ejer
Sø ved Aarhus har man i perioden 1988-95 på samme måde fjernet 500.000 m3 bundslam. I 1985 begyndte Viborg Amt at give den 31 m dybe Hald Sø "kunstigt åndedræt". Søen var blevet så stærkt eutrofieret, at den enestående
sø ligger ca. 7 m.o.h. mellem smeltevandsterrasser og høje morænebakker hvor smeltevandsdalen Falborgdalen gennemskæres af Viborg-tunneldalen fra nord og Nørreådalen og Rind Bæk-dalen fra øst. Søens meget bugtede bredder viser at bassinet er dødisskabt. Den vestlige del, der har tilløb fra Hald
Hald Sø og Karup Å. Den ca. 150 km2 store slette er ikke velafgrænset mod sydvest, men mod nord og øst har istidens maksimale isudbredelse (hovedstilstandslinjen) dannet en tydelig afgrænsning, der ses som en overgang fra småbakket til fladt terræn
Hald Sø via Vedsø og mange kildevæld er vandføringen relativt konstant året igennem, hvilket tidligere har skabt grundlag for mange vandmøller. Åen løber i den brede og fladbundede Nørreådal, der i stenalderen udgjorde en fjord. De høje dalsider er furede
Hald Sø, findes tillige tydelige tegn på, at vandet inden for få kilometer er blevet presset mere end 100 m opad til gletsjerporten. Dette tolkes, som at vandet må have fulgt kanalsystemer i de tidligere ismassers underside. En anden teori