Hadeland
er et norsk landskab omkring den sydlige del af søen Randsfjorden, der ligger nordøst for Hønefoss. Øst for søen er det et jævnt bølget og frugtbart landskab, som er tæt befolket og intensivt opdyrket. Flere småbyer har industri baseret på
er et norsk landskab omkring den sydlige del af søen Randsfjorden, der ligger nordøst for Hønefoss. Øst for søen er det et jævnt bølget og frugtbart landskab, som er tæt befolket og intensivt opdyrket. Flere småbyer har industri baseret på
Hadeland Glassverk er Norges ældste glasværk. Det blev grundlagt i 1762 i Jevnaker ved Randsfjorden ca. 40 km nord for Oslo. Fra 1898 indgik værket i firmaet Christiania Glasmagasin. Det har i 200 år været Norges førende, til tider eneste
af de hellige tre konger, dateret til begyndelsen af 1000-tallet. Ifølge indskriften har en kvinde rejst stenen og gjort en bro (til sjælens frelse) efter sin datter, den dygtigste mø i Hadeland. Læs mere i Den Store Danske runer
Hadelands Glassverk. Da værkerne fik økonomiske problemer, blev de drevet videre for kongelig regning med monopol på det danske marked. Efter afståelsen af Norge i 1814 bortfaldt disse særrettigheder, og en dansk glasindustri opstod med Holmegaard Glasværk (anlagt 1825) som
Haðafylki, fylke i middelalderens Norge i det nuværende sydlige Oppland og østlige Buskerud. Haðafylki havde navn efter haðar, indbyggerne i Hadeland ved Randsfjorden.
Hadeland ved Randsfjorden. Der dyrkes meget korn, men husdyrprodukter er vigtigst. Oppland er blandt de mindst urbaniserede strøg af landet, og industri spiller en mindre rolle end i Norge generelt. Derimod er turismen afgørende; det gælder især i Gudbrandsdalen og
tilløb fra elvene Etna og Dokka og afvandes af Randselva, der løber mod syd gennem Hønefoss til søen Tyrifjord. Søens vestside er temmelig stejl og skovklædt, mens østsiden er fladere og mere åben, især det tætbefolkede landskab Hadeland mod syd.
(Danmarks Oldtid)
Hadeland. Universitetets Oldsaksamlings skrifter II. Oslo. Bjørn, A., 1934: Nystad-funnet, et yngre bronsealders markfunn fra Telemark. Universitetets Oldsaksamling Årbok 1931-32, s. 31-53. Björnhem, N. & Säfvestad, U., 1989: Fosie IV. Byggnadstradition och bosättningsmönster under senneolitikum. Malmöfynd 5. Malmö