had
Had, aversion, intens aggression, se følelser.
Had, aversion, intens aggression, se følelser.
Haden, Charles Edward Haden, 6.8.1937-11.7.2014, amerikansk jazzbassist. Fra midten af 1950'erne blev Haden skolet i orkestre ledet af Hampton Hawes (1928-77), Art Pepper, Red Norvo og Paul Bley. Fra 1959 arbejdede han i en periode med saxofonisten
Hades er den græske underverdensgud, søn af Kronos, bror til Zeus og Poseidon, gift med Persefone. Ved fordelingen af kosmos fik Zeus himlen, Poseidon havet, og Hades dødsriget, "Hades' hus", ofte blot kaldt Hades. I porten til hans hus, som
Haden var en britisk grafiker. Han var uddannet som kirurg. Francis Seymour Hadens foretrukne motiv var landskabet, som han skildrede naturalistisk med kraftige romantiske undertoner, inspireret af bl.a. Rembrandt og af samarbejdet med svogeren James McNeill Whistler. Haden fik stor
Hadar, del af Afarregionen i det centrale Etiopien ved floden Awash i den østafrikanske Rift Valley. Hadar er i dag et ørkenområde, men tidligere fandtes her et frodigt skovområde omkring en sø. Området er bl.a. kendt for omfattende fund af
had til kvinder og diskrimination specifikt rettet mod kvinder. Hadet bunder i en foragt for eller modstand mod kvinder og alt, hvad der opfattes som kvindeligt. Betydning og indhold Med misogyni er der tale om en ekstrem form for sexisme
hadet til Vesten. Ifølge dette syn har USA desuden fremkaldt hadet ved at føre en dobbeltmoralsk og kynisk udenrigspolitik, der har støttet diktaturer, når det har været i USA's egen interesse. I dette lys ses Osama bin Laden og
had til kvinder og minoriteter. Anvendelse og oprindelse Ordet incel er en sammentrækning af forbogstaverne i engelsk involuntary 'ufrivillig' og celibate 'cølibat' og betyder en person, der lever i ufrivilligt cølibat. Ordet blev oprindeligt brugt af unge, heteroseksuelle mænd, som
Hades, tvang Demeter Zeus til at gribe ind, men inden da havde pigen spist en enkelt kerne fra et granatæble (symbol på frugtbarhed og udødelighed) og var derved bundet til Hades og hans rige. Hun må derfor altid tilbringe en
had til menneskeheden mødes især hos egyptisk-alexandrinske forfattere. Den egyptiske antisemitisme blev gentaget af den romerske forfatter Tacitus, der som andre romere var foruroliget over diasporaens eksplosive vækst. Oldkirken Den hedenske verdens antisemitisme fik aldrig skæbnesvangre konsekvenser som den