Augustin
Gud, mistede det sin frihed. Kun ved Guds nåde kan det atter søge sit mål i Gud og komme ind på den vej, som i evigheden vil føre til den fuldkomne kærlighed til Gud. Med udgangspunkt hos Paulus og i
Gud, mistede det sin frihed. Kun ved Guds nåde kan det atter søge sit mål i Gud og komme ind på den vej, som i evigheden vil føre til den fuldkomne kærlighed til Gud. Med udgangspunkt hos Paulus og i
Gud, men at viljen var trælbunden og kun kunne befris af Guds nåde. Et grundlæggende reformatorisk skrift er Luthers Von der Freiheit eines Christenmenschen (Om et kristenmenneskes frihed) fra 1520. Luther opstiller her i tilslutning til Paulus to sætninger: "Et
Guds nåde (monarkens titler) gør vitterligt, at ...". Lukkede breve Lukkede breve var stilet til en snævrere kreds, evt. kun til en enkelt person, og udstedtes normalt kun i ét eksemplar, således fx kongelige benådninger. Det lukkede brev havde indledningsformlen: "(Monarkens
nådig Gud? Hvordan kan den retfærdige Gud andet end straffe, når jeg synder, spurgte Luther. De ekstraordinært mange gode gerninger, Luther som ung og nidkær munk øvede, fjernede ikke synden og førte ikke til frelse. Luthers "mageløse opdagelse" førte ham
Guds gavmildhed og godhed, barmhjertighed og tilgivelse. Dog kan man i juraen "lade nåde gå for ret", dvs. eftergive straffen, og i dagligsproget vise nåde, dvs. bære over. I Det Gamle Testamente betegner nåde Guds barmhjertige overbærenhed med synderen eller
nådig Gud. Anfægtelser var ikke fremmede for en munks livssfære, og Luther havde svært ved at finde hvile, skønt han ikke sparede sig i sin stræben efter at leve et helligt liv. Han tumlede med problemet om, hvordan han kunne
Guds nåde. Således realiserer mennesket det etiske og sin frihed i ét. Det eksisterer. Kierkegaard taler ikke meget om lykke og ulykke. Han bruger andre ord. De æstetiske livstyper, de, der ikke har valgt sig selv, lever i fortvivlelse, hvad
nåde Georges Bernanos' dybt religiøse værk kredser konstant om synden som menneskets livsbetingelse, både som en pinefuld indsigt i det ondes væsen og som et kald til at bære alverdens synd og dermed skue mod Guds nåde. Denne higen mod
nåde og lod det vende hjem. GT's historieberetninger er skrevet i dette lys og forudsætter, at Israels Gud altid i sidste ende vil vise sig at være en nådig Gud, der vil tage vare på sit folk Israels ve
Guds nåde, og ved hvilken de troende erfarer Guds nærvær. Den danske folkekirke har to sakramenter, dåb og nadver. Tertullian anvendte ca. 200 for første gang ordet sacramentum om den kristne dåb og nadver. Augustin gav i 400-tallet en