Guds Lam
Guds Lam, et lam som symbol på Kristus, se Agnus Dei.
Guds Lam, et lam som symbol på Kristus, se Agnus Dei.
lam, jf. Johannesevangeliet, 1, 29. I afbildninger ses lammet ofte med glorie, holdende et kors eller en korsfane. Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, miserere nobis / dona nobis pacem (latin: 'Guds lam, du som borttager verdens synder, forbarm dig over
Guds Lam. Et andet populært ikonografisk motiv er Jesus som den gode hyrde, der tager sig af sin hjord. I den ortodokse kirkes nadverliturgi er lam det terningformede udsnit af nadverbrødet; det underkastes en symbolsk, rituel slagtning i nadverens forberedelsesakt
Guds lam, dvs. en halvrund, dekorativ sten over døren. En præstedør i korets sydside er i dag muret til. Apsissens vindue er også oprindeligt, mens et oprindeligt, bevaret vindue i korets nordside er muret til. I gotisk tid ændrede kirken
Guds lam og Løven af Juda stamme. Symbolbetydninger i forhold til dyrs udseende og egenskaber Dyr og planter får deres symbolbetydninger først og fremmest ud fra de associationer, deres udseende og egenskaber har givet anledning til. Navnlig i middelalderen hentede
Gud "hyrden" og folket fårehjorden. Jesus er "den gode hyrde", og den kristne menighed hjorden. Jesus opfattes også som "Guds lam" (Agnus Dei), det endegyldige "påskelam", der ofres eller ofrer sig for menneskenes skyld. Læs mere i Den Store Danske
Guds lam med kors. I alternichen mod syd ses der svage rester af et helgenbillede, mens den nordre alterniche indeholder et særdeles sjældent motiv af Abraham med sjæle i skødet. Dette er en fremstilling af Paradis, som kun kendes fra
Guds lam, en kirkeklokke m.m. Orgelet fra 1943 er oprindeligt og bygget af Marcussen og Søn, men sidenhen ændret flere gange. På skibets sydvæg hænger et krucifiks af Niels Helledie (1927-2022) fra 1981, og overfor hænger det tremastede kirkeskib
Guds lam, der bærer verdens synd (Agnus Dei). Frugten af Jesu stedfortrædende lidelse er syndernes forladelse og evigt liv til den, der tror. For nu er straffen skilt fra døden; døden er ikke definitiv, mennesker kan dø en salig død
Guds lam og helligåndsduen. Inventar og gravminder Kirkens inventar er overvejende udskiftet i århundredernes løb, og intet er således bevaret fra middelalderen. I stedet er kirkens ældste inventarstykke prædikestolen, som er fra efter reformationen. Prædikestolen er fra kort efter 1550, og