Graves' sygdom
Graves' sygdom er en sygdom med forhøjet stofskifte, forstørret skjoldbruskkirtel (struma) og fremstående øjne (eksoftalmus). Læs mere i Den Store Danske skjoldbruskkirtelsygdomme
Graves' sygdom er en sygdom med forhøjet stofskifte, forstørret skjoldbruskkirtel (struma) og fremstående øjne (eksoftalmus). Læs mere i Den Store Danske skjoldbruskkirtelsygdomme
sygdom, Graves' sygdom) er der øjensymptomer, evt. blot rødme og irritation, nedsat blinkerefleks og stirrende blik, men i sjældnere tilfælde også sværere symptomer med dobbeltsyn og fremstående øjne (eksoftalmus). Øjenlidelsen kan blive så udtalt, at synet er truet. Forekomst og
Merseburger-triade er det klassiske sygdomsbillede ved Graves' sygdom (også kaldet Basedows sygdom) beskrevet af K.A. von Basedow og R. Graves i begyndelsen af 1800-tallet: forstørret skjoldbruskkirtel (struma), fremstående øjne og øget puls.
sygdom og begravelse. Det var fra gammel tid lavenes pligt at bære døde medlemmer til graven, og efter Reformationen blev der tillige oprettet særlige ligbærerlav. Håndværkerlavenes støtte ved sygdom blev videreført i sygekasser, ofte i forbindelse med begravelseskasserne. Se også
Sygdom, død, besættelse, misvækst og andre uforklarlige hændelser tilskrives forfædrene, som de nulevende konstant må søge at formilde, fx ved gaver på gravene, udgydelse af førstegrøden, slagtning af husdyr o.l. Især tidligere udsprang den væsentligste religiøse udfoldelse af respekten for
sygdom, arbejdsløshed og dårlige boligforhold. Midlerne skulle være en politik, der sikrede fuld beskæftigelse, gratis sundhedsvæsen, statsligt organiseret forsikring fra vugge til grav for alle samfundslag og et sikkerhedsnet for de få uforsikrede. 2. Verdenskrig befordrede ønsket om et bedre
sygdom og andet ondt. I Mesopotamien er der fundet smykker med perler af obsidian fra ca. 5000 f.Kr. og dyreformede stenamuletter fra ca. 3000 f.Kr. I Kina kendes fint polerede smykker af jade fra samme tid, og i egyptiske grave
sygdom og svækkelse. Det kan opfattes som en form for forebyggelse eller beskyttelse mod sygdom baseret på overtro. Troen på sjælens evige liv (ka) var et centralt tema i religionen. Med “sjælen” skal man i oldegyptisk sammenhæng nok forstå et aspekt af mennesket, der var forbundet med guderne og i
grave. På den måde fik hele landet del i guddommen. Efter sin død regerede Osiris som konge i underverdenen, og han blev som den første døde et forbillede for alle senere døde. Ligesom den døde Osiris i undfangelsen af Horus blev en kilde til nyt liv, således beroede slægtens liv
Død er fravær af liv. Død bestemmes således ved sit komplementære begreb, liv. Død anvendes om det, der ikke længere er levende (en død organisme), og om det, der aldrig har været levende (en død ting). I almindelighed er der