Grønlands Seminarium
Grønlands Seminarium, se Ilinniarfissuaq.
Grønlands Seminarium, se Ilinniarfissuaq.
Grønlands Seminarium, oprettet i 1845 i Nuuk. Seminariet varetog indtil 1950'erne foruden læreruddannelsen uddannelsen til kateket, da lærerne måtte virke både i skolens og i kirkens tjeneste. Læreruddannelsen blev i 1950'erne og især fra 1964 tilnærmet den danske
Grønlands Seminarium. Han debuterede som forfatter i 1970 og har siden skrevet både romaner, noveller, digte og et filmmanuskript. På dansk foreligger romanerne Seqajuk (1976, da. 1979), Umiarsuup tikinngilaattaani (1982, da. Lige før skibet kommer, 1997) og Allaqqitat (1997, da
Grønlands socialpædagogiske seminarium, SPS. Kulturliv Nordgrønlands første seminarium i Ilulissat fungerer i dag som museum for Knud Rasmussen, byens historie og Sermermiut – den store boplads ved isfjorden. Byen har også et kunstmuseum og kulturhuset Sermermiut. Derudover er der lokalmuseer i
som bl.a. rummer minder om det berømte bysbarn Knud Rasmussen; endvidere socialpædagogisk seminarium og skipperskole. Zionskirken fra 1779 var længe Grønlands største kirke. Da kulbruddet i Qullissat på Disko blev nedlagt i 1972, modtog Ilulissat en stor del af fraflytterne.
Seminarium til uddannelse af missionærer, og han var kendt som en ivrig og streng underviser. Han var biskop for Grønland i årene 1740-1747. I 1738 udgav Egede Omstændelig og Udførlig Relation ang. den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, som
Grønlands store kulturpersonligheder i første halvdel af 1900-t; far til Pavia Petersen. Efter kateketuddannelse tog han under et Danmarksophold organisteksamen og virkede siden som organist og lærer i musik og grønlandsk ved sit gamle seminarium i Nuuk (Godthåb). Som
Grønland. Myhlenphort var nordmand og kom 1786 til Grønland, hvor han virkede til sin død, sidst som inspektør i Godthåb (det nuværende Nuuk). Han indførte garnfangst af sæler og småhvaler og opfandt skydesejlet til isfangst, hvorved han fik stor betydning for fangererhvervet. Han planlagde et seminarium
seminarium i byen, hvor han virkede til sin død. Kleinschmidt havde et usædvanligt sprognemme og stor sprogvidenskabelig indsigt. I Berlin 1851 udgav han Grammatik der grönländischen Sprache, som dannede grundlag for en ordbog i 1871 og for den grønlandske retskrivning, der var gældende indtil 1973. Hans viden om Grønland
(Gyldendals Teaterleksikon)
Grønlands seminarium i Nuuk) 1927, men som kateket i Qaqortoq (Julianehåb) fik han tuberkulose og blev pensioneret 1931. Skiftende ophold i Grønland og Danmark, bl.a. uddannet på Kunstakademiet i Kbh. 1947-50. L tog ivrig del i den grønlandske samfundsdebat