Grímsvötn
Grímsvötn, vulkan og isdækket sø, som i 1450 m højde ligger i gletsjeren Vatnajökull i det sydøstlige Island. Grímsvötn er den mest aktive af Islands vulkaner med 35-40 kendte udbrud de seneste 1100 år. Området er et af Islands
Grímsvötn, vulkan og isdækket sø, som i 1450 m højde ligger i gletsjeren Vatnajökull i det sydøstlige Island. Grímsvötn er den mest aktive af Islands vulkaner med 35-40 kendte udbrud de seneste 1100 år. Området er et af Islands
Grímsvötn mod nord. Ved vulkanudbrud i Grímsvötn fyldes dalen af jøkelløb, som det skete i 1996. Vandføringen her var på sit maksimum 53.000 m3/s, og på kort tid voksede elven Skeiðará fra 70 til 900 m bredde. Den 1000 km2
fik købstadsrettigheder 1879; den er fortsat handelscenter for et stort, tyndtbefolket område. Under det voldsomme jøkelløb fra Vatnajökull i 1996 (se Grímsvötn) blev vejforbindelsen til Reykjavík afbrudt, da to broer og mange km vej på ringruten om Island blev bortskyllet.
Grímsvötn under landets største gletsjer, Vatnajökull, der senest havde udbrud i 1996. Den kraftige vulkanske aktivitet er baggrund for forekomsten af et stort antal varme kilder og gejsere. Vulkanudbrud i historisk tid, hvis udbrudsproduktion overstiger 1 km3 bjergart år vulkan
Skeiðarársandur, 1000 km2 stor smeltevandsslette på Sydisland mellem gletsjeren Vatnajökull og kysten. Den består af aflejringer fra jøkelløb, der er udgået fra gletsjersøen Grímsvötn. Med åbningen 1974 af en vej gennem det vanskelige område var Islands nationale ringvej fuldført.
Grímsvötn. Kendt er også vulkanudbruddene fra Öræfajökull i 1300- og 1700-t. Vatnajökull ligger i et af Europas nedbørsrigeste områder (2000-4000 mm om året) og drænes af store gletsjerelve, som breder sig ud mod syd, hvor de danner de