Grågåsen
Grågåsen (Grágás) er en fællesbetegnelse for de bevarede håndskrifter af den islandske fristats ret i middelalderen. Læs mere i Den Store Danske Grágás
Grågåsen (Grágás) er en fællesbetegnelse for de bevarede håndskrifter af den islandske fristats ret i middelalderen. Læs mere i Den Store Danske Grágás
Grågåsen er den almindeligste gås i Danmark og stamform til tamgåsen. Den er pletvis udbredt over store dele af Europa og Asien og er den største europæiske gås (længde 75-90 cm, vægt 3-4 kg). Grågåsen er lyst gråbrun
grågås og canadagås) har en mere sydlig udbredelse. Overvintringen sker i tempererede områder, ofte i landbrugsområder. Gæs' levevis Ægte gæs lever af planteføde, overvejende forskellige græsser og halvgræsser. Med få undtagelser er de temmelig uafhængige af åbent vand i modsætning
grågås og skovsneppe. Ti arter af insekter, alle fem forekommende krybdyr, alle 14 forekommende padder og enkelte bløddyr er også fredet. Eneste totalfredede fisk er snæblen. Ca. 70 danske plantearter er fredet, heraf ca. 35 orkidéer. Alle danske orkidéer er
Grågåsen, det fællesnavn, som de islandske love fra fristatstiden (før 1263) har fået i senere tid, uvist af hvilken grund. Ari Þorgilsson fortæller i Íslendingabók, at man begyndte at nedskrive lovene i Island i 1117, og de ældste fragmenter af
grågås 58.199 blisgås 3.460 kortnæbbet gås 8.896 canadagås 5.322 sædgås 509 nilgås 242 blishøne 5.123 skovsneppe 44.833 dobbeltbekkasin 10.159 krage 61.521 husskade 17.042 råge 73.586 i alt 1.884.341 Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Jagttegn og
grågås, gråand, troldand og stor skallesluger. På begge sider af søen ligger gamle kiselgurlejer. Kiselguren blev tidligere brugt til fremstilling af isolationsmaterialer. Et stort område omkring søen - 1047 ha - blev fredet i to omgange, 1968 og 1979. I det fredede
(Trap Danmark)
Grågås er i dag den dominerende ynglefugl foruden gråand, vandrikse og dobbeltbekkasin samt toppet og lille lappedykker. I træktiderne og om vinteren raster flokke af andefugle som grågås, gravand, pibeand, krikand, gråand, troldand og hvinand på søen, ligesom en række
(Trap Danmark)
grågås og knopsvane. Ud over disse er der ynglende vadefugle som vibe, dobbeltbekkasin og rødben. I rørskovene har flere par rørhøg rede, og i de senere år er også tranen begyndt at yngle som et af de eneste steder i
(Trap Danmark)
grågås, gøg, strandskade, vibe og bomlærke. I vinterhalvåret tjener Gråsten Nor desuden som overvintringsplads for bl.a. sangsvane, bramgås og grågås, der i perioder kan optræde i store flokke på engene. Gråsten Nor er en del af habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet