Gottorperne
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gottorperne, Slesvig-Holsten-Gottorp, se Sønderjyske hertuglinjer.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gottorperne, Slesvig-Holsten-Gottorp, se Sønderjyske hertuglinjer.
Gottorpernes modsætningsforhold til Danmark kulminerede under Store Nordiske Krig med beslaglæggelsen af de gottorpske dele i 1713 og inkorporeringen af de slesvigske dele i 1721, hvorefter Karl Frederik, hertug 1719-39, flyttede residensen til Kiel. Med hertug Karl Frederiks ægteskab
Gottorperne allierede sig med Sverige, men måtte i 1720 efter Den Store Nordiske Krig afgive deres slesvigske besiddelser til Danmark. Det gottorpske spørgsmål løstes imidlertid først, da Danmark ved Mageskiftet i 1773 overtog de gottorpske dele af Holsten og fik
byrettigheder i 1200-t. og var hovedstad i det selvstændige Ditmarsken. Ved Ditmarskens nederlag i 1559 til gottorperne og den danske konge mistede byen sine rettigheder, som den først fik igen, da den i 1867 blev en del af Preussen.
Gottorperne blev imidlertid uundgåeligt trukket ind i 1600-t.s stormagtspolitik, og ved deres alliancer med Sverige kom de i et stærkt modsætningsforhold til Danmark. I 1658 opgav den slagne danske konge sin lenshøjhed over Slesvig og gav hertugerne fuld suverænitet
gottorpernes besiddelse, og den kom derefter under kronen. Frem til 1600-t. havde byen en betydelig skibsfart og handel med især Nordtyskland og Nederlandene og deraf følgende indvandring. De anlagte diger sikrede byen mod oversvømmelser, men afskar den direkte sejlads
(Dansk Biografisk Leksikon)
gottorpernes krav på deres tidligere del af Slesvig. v.P. søgte at løse de økonomiske vanskeligheder ved en klart godsejervenlig politik og en videreførelse af den offentlige sparepolitik. Landmilitsen blev straks ophævet, hartkornsskatterne stærkt nedsat, og der blev givet godsejerne ret
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gottorperne (Tavle I) der fra 1658 opnåede suverænitet over deres del af Slesvig. Efter den store nordiske krig indkorporeredes det gottorpske Slesvig 1721 i Danmark, mens hertugerne beholdt deres del af Holsten. Ved Carl Frederiks ægteskab 1725 med Peter den
(Dansk Biografisk Leksikon)
gottorperne kunne komme ud af begge hertugdømmer, og han nævnede i denne forbindelse den plan om en erstatningsydelse til gottorperne i Oldenburg og Delmenhorst, som et halvthundrede år senere skulle blive virkeliggjort. Da efter freden med Sverige (juni-juli 1719) indlemmelsen
(Danmarkshistorien)
gottorperne og Rusland. Det gottorpske spørgsmål kom til at dominere dansk udenrigspolitik frem til 1773, hvor det omsider fik en for Danmark tilfredsstillende løsning. For Danmark var målet dobbelt: dels at fastholde hertugens afkald på hans slesvigske besiddelser, dels at