Gog og Magog
Magog som en af Jafets sønner; efter syndfloden blev han i lighed med andre af Noas sønner og sønnesønner grundlægger af et folkeslag (1.Mos. 10,2). I Ezekiels Bog, kap. 38-39, omtales en konge, Gog fra Magog, som i
Magog som en af Jafets sønner; efter syndfloden blev han i lighed med andre af Noas sønner og sønnesønner grundlægger af et folkeslag (1.Mos. 10,2). I Ezekiels Bog, kap. 38-39, omtales en konge, Gog fra Magog, som i
Gog og Magog i øst. Denne oplysning fandt indpas i Koranen og i middelalderens vesteuropæiske versioner af Alexanderromanen. Adskillige opdagelsesrejsende mente gennem tiden at have lokaliseret jernporten, fundet den sprængt og tolkede det som verdens undergang. Alexanderromanen er oversat til
sura 18, 82-98) som en retfærdig hersker, der byggede en mur af jern og kobber mod de onde magter Gog og Magog. Han identificeres som Alexander den Store. Dhu al-Qarnayn betyder 'ham med de to horn' på arabisk.