Globalt Positionerings System
Globalt Positionerings System, Global Positioning System, amerikansk satellitsystem til navigation og positionsbestemmelse; se GPS.
Globalt Positionerings System, Global Positioning System, amerikansk satellitsystem til navigation og positionsbestemmelse; se GPS.
system og det amerikanske Global Positioning System (GPS), med hvilke Galileo bliver kompatibelt. Systemets etablering blev indledt i 2007, og det kom i delvis drift i 2016. Omkring 2020 forventes systemet at være i fuld drift. Det anslås at koste
systemer til forbedring af atleters præstation, træningsmetoder og sikkerhed er centralt for sportsteknologiindustrien. Nogle af de oftest anvendte teknologier til præstationsoptimering er: Trackingenheder baseret på GPS (global positioning system) eller LPS (local positioning system) samt IMU (inertial measurement units) indeholdende
Global Positioning System), mens behandlingskort fremstilles ud fra data, som opsamles i marken eller ved målinger fra maskiner; fx kan en mejetærsker under høstarbejdet opsamle data for høstudbyttet, som kan danne grundlag for fremstilling af udbyttekort. Den automatiske, stedspecifikke behandling
til stationen. Endelig kan en modtager om bord i flyet modtage og behandle signalerne fra GNSS, fx GPS (Global Positioning System) satellitter, og derved bestemme flyets nøjagtige position, kurs og hastighed. Læs mere i Den Store Danske navigation polarnavigation inertinavigation
Global Positioning System, Navigation System with Time and Ranging GPS (NAVSTAR GPS), satellitbaseret positionsbestemmelses- og navigationssystem, udviklet i 1970'erne og etableret i fuld skala i 1980'erne af det amerikanske militær til både militær og civil anvendelse. GPS består
Global Positioning System) i høj grad erstattet det traditionelle nivellement. Resultatet af GPS-målingen kan omsættes til en position og en tilhørende højde h. Omregningen sker fra kartesiske koordinater (X,Y,Z) til (φ, λ)-koordinater på en reference-ellipsoide
Global Positioning System, og vindmåling, kurs- og fartbestemmelse foregår i sejladscomputere med forbindelse til GPS; desuden modtages lokale vejrkort via fax eller satellitmodtager. De modtagne informationer bearbejdes i en pc for at opnå maksimal hastighed kombineret med kortest afstand til
Global Positioning System). På søkort angives havdybden i forhold til et internationalt vedtaget referencesystem, middel springtidslavvande, som i gennemsnit er det niveau, havoverfladen vil befinde sig i ved springtidslavvande. Da havoverfladen imidlertid sjældent befinder sig i dette niveau, når der