Gibbsfunktion
Gibbs' fri energi, er en termodynamisk tilstandsfunktion, se fri energi.
Gibbs' fri energi, er en termodynamisk tilstandsfunktion, se fri energi.
Gibbs' fri energi defineret analogt ved Gibbsfunktionen G = H − TS. Ved små ændringer af et systems tilstandsparametre, fx af temperaturen fra T til T + ΔT, ændres den fri energi med ΔA = −SΔT − pΔV og ΔG = −SΔT + VΔp. Gibbs' fri energi
etableres. For at reaktionen kan finde sted, må de reagerende molekyler (atomer) besidde en tilstrækkelig energi (aktiveringsenergi). For en given reaktion er dens tilbøjelighed til at forløbe bestemt af ændringen i Gibbs' fri energi (se fri energi). Se også reaktionskinetik.
Gibbs' fri energi G (se fri energi) og stofmængden n, idet μ = G/n for et rent stof, og μ = ∂G/∂n for et stof i en blanding (opløsning). I en ideal opløsning afhænger μ logaritmisk af koncentrationen c, idet μ
Gibbs, J.H. van 't Hoff), at det er ændringerne i en størrelse, som nu kaldes Gibbs' fri energi, der er afgørende ved kemiske reaktioner, og ikke varmetoningen. I 1869 indledtes en systematisk måling af elektrisk konduktans og frysepunkt af vandige
Gibbs' fri energi per volumen af vandet og måles i enheder af joule pr. kubikmeter eller Pascal (Pa), som begge er trykenheder. Vandpotentialet måler dermed forskellen i energi mellem vand i en given tilstand og vand i en referencetilstand, som
energi hidrørende fra ydre kræfter. Tilstandssum Med Gibbs' formulering af den almene statistiske mekanik fik begrebet tilstandssum en central rolle. For et makroskopisk system er tilstandssummen Z defineret ved en sum over systemets mulige tilstande, idet hvert led i summen vægtes med en eksponentialfaktor, der afhænger af den pågældende tilstands