Gibbsfunktion
Gibbs' fri energi, er en termodynamisk tilstandsfunktion, se fri energi.
Gibbs' fri energi, er en termodynamisk tilstandsfunktion, se fri energi.
Gibbs' fri energi defineret analogt ved Gibbsfunktionen G = H − TS. Ved små ændringer af et systems tilstandsparametre, fx af temperaturen fra T til T + ΔT, ændres den fri energi med ΔA = −SΔT − pΔV og ΔG = −SΔT + VΔp. Gibbs' fri energi
kan finde sted, må de reagerende molekyler (atomer) besidde en tilstrækkelig energi (aktiveringsenergi). For en given reaktion er dens tilbøjelighed til at forløbe bestemt af ændringen i Gibbs' fri energi (se fri energi). Læs mere i Den Store Danske reaktionskinetik
Gibbs' fri energi G (se fri energi) og stofmængden n, idet μ = G/n for et rent stof, og μ = ∂G/∂n for et stof i en blanding (opløsning). I en ideal opløsning afhænger μ logaritmisk af koncentrationen c, idet μ
Gibbs, J.H. van 't Hoff), at det er ændringerne i en størrelse, som nu kaldes Gibbs' fri energi, der er afgørende ved kemiske reaktioner, og ikke varmetoningen. I 1869 indledtes en systematisk måling af elektrisk konduktans og frysepunkt af vandige
Gibbs' fri energi per volumen af vandet og måles i enheder af joule pr. kubikmeter eller Pascal (Pa), som begge er trykenheder. Vandpotentialet måler dermed forskellen i energi mellem vand i en given tilstand og vand i en referencetilstand, som
energi hidrørende fra ydre kræfter. Tilstandssum Med Gibbs' formulering af den almene statistiske mekanik fik begrebet tilstandssum en central rolle. For et makroskopisk system er tilstandssummen Z defineret ved en sum over systemets mulige tilstande, idet hvert led i summen vægtes med en eksponentialfaktor, der afhænger af den pågældende tilstands