Genova
Genova ligger på en smal kystslette og strækker sig op ad Appenninernes skråninger og ca. 35 km langs Genovabugten; i 1818 gjorde byens vækst det for første gang nødvendigt med flere gadegennembrud af bymuren og den gamle bydel ved den
Genova ligger på en smal kystslette og strækker sig op ad Appenninernes skråninger og ca. 35 km langs Genovabugten; i 1818 gjorde byens vækst det for første gang nødvendigt med flere gadegennembrud af bymuren og den gamle bydel ved den
Genova, Venedig og Firenze udviklede egne forfatninger med en velfungerende administration. På trods af, at Pisa og Genova fortsatte kampen mod araberne, var det fra disse, at nye varer, teknik og viden om fx matematik kom til de norditalienske handelsbyer
Genova, erhvervede rigdom og magt som formidlere af søhandelen mellem øst og vest, og Pisa og Genova blev i stand til at erobre Sardinien og Korsika fra øernes islamiske herskere. På Den Iberiske Halvø pressede kristne fyrster fra nord islam
Genova fra 1000-t. begyndte at udvikle sig til en af Middelhavets stormagter, fik området for alvor betydning. Genova bevarede i forståelse med habsburgerne sin selvstændighed helt frem til Napoleonskrigene i slutningen af 1700-t. Ved Wienerkongressen i 1814-15 blev
Genova til sydspidsen af Calabrien. De består af to bjergkædebuer, den umbriske bue, som udgør de nordlige og de centrale Appenniner, og den kalabriske bue eller de sydlige Appenniner. Den umbriske bue strækker sig fra Genova i nord til floden
Genova valgtes den første doge i 1339. Også her overgik valget med tiden fra hele folket til de fornemme slægter, og embedstiden indskrænkedes til blot to år. I både Venedig og Genova ophørte dogestyret med den franske besættelse i 1797.
Genova, Firenze, Siena, Pisa og Lucca økonomisk fremtrædende. Fremstilling af tekstiler og andre finere håndværksvarer gav basis for gode eksportindtægter, hvortil kom, at især Venezia og Genova fik store handelsflåder, som i 1100- og 1200-tallet tjente store summer på
Genovas historie fra 1100-1800-t. Han gjorde først karriere som lejetropsfører rundt i Italien, bl.a. for Pavestaten og kongedømmet Neapel, men i begyndelsen af 1500-t. udrustede den rige Doria selv en flåde, der flere gange besejrede tyrkere og
Genova. I sin Skitsebog fra Italiensopholdet (British Museum, London) noterede han sin beundring for Tizian, men han modtog også varige indtryk fra bl.a. Veronese samt fra Rubens' italienske værker. Påvirkningerne fra disse tre malere forenes i hans religiøse hovedværk i
i 900-tallet, blev besat af Genova 1378-1380 under den store strid mellem Venedig og Genova om magten i Middelhavet, men blev ved søslaget om byen vundet tilbage af Venedig. I republikken Venedigs storhedstid derefter var Chioggia centrum for saltproduktion.