Gehejmearkivet
Gehejmearkivet, (1. led af ty. geheim 'hemmelig, fortrolig'), det statslige centralarkiv i Danmark, oprettet under enevælden og afløst i 1889 af Rigsarkivet.
Gehejmearkivet, (1. led af ty. geheim 'hemmelig, fortrolig'), det statslige centralarkiv i Danmark, oprettet under enevælden og afløst i 1889 af Rigsarkivet.
gehejmearkivar. Som gehejmearkivar tilvejebragte Langebek efter engelsk forbillede et diplomatarium, dvs. en så vidt mulig fuldstændig samling breve og aktstykker til belysning af Danmark-Norges historie, bl.a. afskrevet under rejser i Østersølandene. Den vældige samling forblev uudgivet, men 1772-74 udsendte
Gehejmearkivet og avancerede senere til chef for Rigsarkivets første afdeling. Samlingerne dannede grundlaget for hans adelshistoriske studier, der bl.a. udmøntede sig i næsten 400 stamtavler prydet af egne farvelagte våbentegninger. Sammen med H.R. Hiort-Lorenzen grundlagde og redigerede Thiset Danmarks
Gehejmearkivet, professor ved universitetet og assessor Consistorii; 1702-12 udsendtes han af kongen til Island for bl.a. at medvirke ved udarbejdelsen af en jordebog og en folketælling. Københavns brand 1728 ødelagde dele af hans samling, dog mest nyere materiale; det
af Kongelovens arvefølge og blev forsøgt afskediget. Som gehejmearkivar 1848-82 ledede Wegener nyordningen af arkivvæsenet efter enevældens fald. Wegeners bibliotek, der talte ca. 40.000 bind, blev efter hans død købt af staten og dannede en af grundstammerne i Statsbiblioteket.
Gehejmearkivet. Hans udførlige tolkning af, hvad han anså for en vigtig runeindskrift i Runamoklippen i Blekinge, faldt pinligt til jorden i 1844 ved J.J.A. Worsaaes påvisning af, at det blot var naturlige revner i klippen. For eftertiden har denne sag
gehejmearkivar 1700-21 og frem til 1725 oversekretær i Danske Kancelli. Han stod imidlertid i et skarpt modsætningsforhold til dronning Anna Sophie, hvilket var årsagen til, at han i 1725 blev dømt for bestikkelighed, men han blev snart efter atter
gehejmearkivar. Han behandlede Norges ældste historie i Norges Riiges Historie (1771-1781) og påbegyndte den arnamagnæanske udgave af Heimskringla (1777-1818). Schøning var medstifter af Det Kongelige Norske Videnskabernes Selskab. Læs mere i Den Store Danske Norges historie Heimskringla Litteratur
være kommet til København blev han juridisk kandidat, men helligede sig derefter oldnordiske studier. Fra 1777 var han sekretær ved Den Arnamagnæanske Kommission, og fra 1791 var han gehejmearkivar. Som den første udgav Thorkelin i 1815 det oldengelske digt Beowulf.
Christian 3.s Historie (1737) samt i en række mindre afhandlinger. Hans Gram var professor i græsk ved Københavns Universitet fra 1714 og blev desuden i 1730 udnævnt til kongelig historiograf, leder af Det Kongelige Bibliotek samt sekretær i Gehejmearkivet.