klørtang
Fucus, er en slægt af marine brunalger. Der kendes fire arter i danske farvande. Planterne er flerårige og mellem 15 cm og 60 cm lange. De forekommer på sten i fjæren og den øverste del af den vanddækkede zone på
Fucus, er en slægt af marine brunalger. Der kendes fire arter i danske farvande. Planterne er flerårige og mellem 15 cm og 60 cm lange. De forekommer på sten i fjæren og den øverste del af den vanddækkede zone på
Fucus). Det læderagtige, båndformede og gaffelgrenede løv genkendes let på de parvise flydeblærer. Den er almindelig i alle danske farvande. Den vokser i skudspidsen og kan desuden regenerere fra beskadigede steder på løvet, hvor der udvikles en tot af nye
Fucus). Løvet er læderagtigt, båndformet og gaffelgrenet med en groft tandet rand. Den er almindelig i danske farvande. I den nordlige del af Kattegat vokser den nær vandoverfladen, men er altid vanddækket. Den øverste grænse for savtang bruges derfor til
Fucus spiralis), derefter blæretang (F. vesiculosus) eventuelt sammen med buletang (Ascophyllum nodosum), hvis der ikke er for kraftig brænding. På grænsen til den altid vanddækkede zone afløses de af savtang (Fucus serratus). Herefter begynder de store arter af bladtang at
(Naturen i Danmark)
Fucus spiralis), der tåler bølgeslaget. Andre former kræver mere beskyttede kår som f.eks. buletang (Ascophyllum nodosum), der kun vokser i læ på indersiden af havnemoler og høfter. Fordelene ved at vokse i tidevandszonen er, at planterne her er tæt på
(Naturen i Danmark)
Fucus vesiculosus) er karakterart for den hårde bund (figur 11-10). Den vokser fra lige under grønalgebæltet og ned til ca. 8 m's dybde. Tidligere voksede den ud til ca. 12 m's dybde, men den tiltagende eutrofiering af
(Naturen i Danmark)
Fucus vesiculosus) er den fra et halvt til ét år. Til gengæld er de store, langsomtvoksende former robuste og ikke særligt attraktive som dyreføde. De daglige tab af væv er derfor små (figur 7-2). Der er således både fordele
(Naturen i Danmark)
Fucus evanescens) stammer sandsynligvis fra det nordlige Atlanterhav, hvorfra den menes transporteret med skibsfarten. Den blev første gang fundet i Øresund i slutningen af 1940'erne. Den spredes fortsat i danske farvande, hvor den visse steder udkonkurrerer blæretang (figur 9-3). Butblæret
(Naturen i Danmark)
Fucus serratus L., with some ecological remarks. – Ophelia 3: 1-43. Lockwood, A. P. M. 1968. Aspects of the Physiology of Crustacea. – Oliver & Boyd, Edinburgh & London. McLusky, D. 1979. Some effects of salinity and temperature on the osmotic
(Trap Færøerne)
Fucus vesiculosus), der begge danner flydeblærer, som giver dem opdrift. Især buletang er en indikator for beskyttede kyster og mangler helt, hvor kysten er eksponeret. Blæretang tåler en højere grad af eksponering, om end den kun optræder sporadisk på eksponerede