Frihedsrådet
Frihedsrådet, se Danmarks Frihedsråd.
Frihedsrådet, se Danmarks Frihedsråd.
Frihedsråd, Frihedsrådet, koordinerende organ for den danske modstandsbevægelse under Besættelsen, stiftet 16.9.1943 af repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Frit Danmark, Dansk Samling og Ringen. Bestræbelser på at få politikere til at indtræde mislykkedes. Frihedsrådets medlemskreds
Frihedsrådet I 1944 lykkedes det Frihedsrådet at opnå accept fra Sovjetunionen om at blive repræsenteret i Moskva. Første forsøg med diplomaten Peter Skov blev afvist af Moskva. Herefter blev Thomas Døssing godkendt af den sovjetiske ledelse som repræsentant for "det
Frihedsrådet og repræsentanter fra de politiske partier. Frihedsrådets krav var, at politikere og modstandsfolk skulle være ligeligt repræsenteret i befrielsesregeringen. Politikernes udgangspunkt var derimod, at kun et par repræsentanter for modstandsbevægelsen skulle have sæde i regeringen. Under de afgørende forhandlinger
Frihedsrådet (den civile modstandsbevægelses ledelse). Det var ham, der skabte kontakten, som muliggjorde det afgørende møde mellem hærchefen, generalløjtnant Ebbe Gørtz og Frode Jakobsen, Frihedsrådets ledende forhandler. Dermed var grundlaget skabt for Frihedsrådets M-udvalg, der fra januar 1944 havde
Frihedsrådet dannet for at lede kampen for landets befrielse. Rådet omfattede repræsentanter for de vigtigste illegale grupperinger, nemlig kommunisterne og Frit Danmark, Dansk Samling og Ringen med hhv. Børge Houmann, Mogens Fog, Arne Sørensen og Frode Jakobsen som de væsentligste
Frihedsråd, oprettet juni 1944. Udvalget, der erstattede Frihedsrådets Militærudvalg, skulle lede undergrundshæren under Besættelsen. Blandt medlemmerne var Mogens Fog og Frode Jakobsen, der begge repræsenterede Frihedsrådet, og Flemming Bruun Muus, som repræsenterede SOE. Viggo Hjalf og K. Lundsteen var repræsentanter
Frihedsråd som koordinerende organ for de illegale bevægelser med repræsentanter for kommunisterne, Frit Danmark, Dansk Samling og den hidtil delvist legale organisation Ringen. Frihedsrådet sikrede modstandsbevægelsens enhed og udviklede sig især i krigens sidste år til en politisk faktor, som
formidlede i 1943 kontakt mellem militæret og Danmarks Frihedsråd, og i juni 1944 repræsenterede han rådet under forhandlingerne med SOE i Stockholm. Husfeldt blev i april 1945 optaget som medlem af Frihedsrådet og var samme år dansk delegeret ved FN.
til London. Foss deltog i oprettelsen af Danmarks Frihedsråd i september 1943, men måtte efter en kortvarig arrestation rejse til Sverige i februar 1944 som Frihedsrådets særlige udsending. Efter krigen var han fortaler for NATO og for udsoning med Tyskland.