Frigg
Frigg er en gudinde i nordisk religion af asernes slægt. Hun er gift med Odin og mor til Balder. Hendes navn betyder måske 'hustru' eller 'den elskede' og er indgået i ugedagsnavnet fredag 'Friggs dag'. Hun ses især som kærlighedens
Frigg er en gudinde i nordisk religion af asernes slægt. Hun er gift med Odin og mor til Balder. Hendes navn betyder måske 'hustru' eller 'den elskede' og er indgået i ugedagsnavnet fredag 'Friggs dag'. Hun ses især som kærlighedens
(Nordisk Mytologi)
Frigg, central gudinde, gift med Odin. I Snorres Edda skildres hun som den vigtigste af asynjerne; hun har en kreds af asynjer omkring sig som hjælpere, ligesom Odin har en mandlig skare af aser omkring sig. Som Odin er hun
Frigga, der via sin radio slog alarm. Mange af de overlevende reddede livet ved at svømme den korte strækning over til Frigga. Marinens Flyvevæsen sendte en Sea-Otter (amfibiefly) af sted fra Margretheholm i København med en læge ombord. Denne
Frigg og gift med Nanna. Fortællingerne om Balder koncentrerer sig om hans død. Myten om Balder Snorre fortæller i sin Edda, hvordan den smukke og gode Balder drømmer onde drømme om sit liv, og hans mor Frigg tager alverden, på
hunkønsform af aser. Det er i den nordiske mytologi de gudinder, der hører til asernes slægt. I Snorres Edda er 14 asynjer nævnt ved navn, heriblandt Frigg, Freja og Gefion. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Fensalir er i nordisk mytologi gudinden Friggs bolig. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Fjørgyn er en gudinde i nordisk religion, Thors mor, "Jorden". En mandlig parallel er Fjørgynn, Friggs far. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
førkristent oversættelseslån af latin dies Veneris efter planeten Venus, som igen har navn efter den romerske kærlighedsgudinde; måske via oldhøjtysk friatag, hvis første led er navnet på gudinden Fria, nordisk Frigg, Odins hustru. Læs mere i Den Store Danske ugedage
Frigg. Freja synes i vikingetiden at have været lige så populær som de mest fremtrædende mandlige guddomme. Hun har været dyrket overalt i Skandinavien, og hun sættes i forbindelse med de mest centrale aspekter af menneskelivet: fødsel og død, kærlighed
som Thor besøger og besejrer efter en række barokke scener. I eddadigtet Grímnismál er kong Geirrød Odins fostersøn, der kommer af dage ved en fejltagelse efter intriger af Frigg. Læs mere i Den Store Danske eddadigtning nordisk religion og mytologi