Fridtjof Nansen
Fridtjof Nansen var uddannet zoolog og tog doktorgraden i 1888, men det blev inden for oceanografien, han skabte sig et navn som videnskabsmand; han blev professor i Oslo i 1897 og var i 1902 en drivende kraft bag oprettelsen af
Fridtjof Nansen var uddannet zoolog og tog doktorgraden i 1888, men det blev inden for oceanografien, han skabte sig et navn som videnskabsmand; han blev professor i Oslo i 1897 og var i 1902 en drivende kraft bag oprettelsen af
Nansen og Johansen (2002) er en homoerotisk fantasi med udgangspunkt i de to polarforskere Fridtjof Nansen og Hjalmar Johansen (1867-1913). I Esbern (2005) slipper han hele sit artistiske og strømførende sprog løs i en roman om kulturkampen i første
Nansen pour les Réfugiés, international hjælpeorganisation, oprettet i 1931 i Genève under Folkenes Forbund for at videreføre Fridtjof Nansens arbejde for flygtninge. Nansenkontoret, der ophørte som en selvstændig organisation i 1939, nåede at bistå ca. 800.000 flygtninge med bl.a. pas
Fridtjof Nansen (Norge) 1921 Hjalmar Branting (Sverige) og Christian L. Lange (Norge) 1920 Léon Bourgeois (Frankrig) 1919 Woodrow Wilson (USA) 1918 ingen uddeling 1917 Den Internationale Røde Kors Komité 1916 ingen uddeling 1915 ingen uddeling 1914 ingen uddeling 1913 Henri
Fridtjof Nansens berømte skib Fram ikke fladbundet og derfor mindre velegnet til sejlads i svær pakis. Da Gerlache opgav købet, blev skibet i stedet erhvervet af Shackleton, som omdøbte det til Endurance. Navnet skyldtes familien Shackletons motto ”Fortitudine vincimus” ('By
Fridtjof Nansen og tidligere statsminister Christian Michelsen. Formålet var med front mod kommunister og revolutionære at skabe grundlag for en national samlingspolitik. Forbundet fik en vis indflydelse i nationalistiske kredse i Norge, bl.a. igennem ugeavisen ABC, som udkom fra 1932, men
Fridtjof Nansen til højkommissær for russiske flygtninge og senere også for fx syrere, armeniere, kurdere og tyrkere. På dette tidspunkt var den internationale flygtningebeskyttelse gruppebaseret. Den beskæftigede sig udelukkende med bestemte begivenheder og geografiske områder, ikke med den enkelte flygtnings
Fridtjof Nansens polarfærd 1893-1896. Fram blev siden brugt af Otto Sverdrup 1898-1902 og af Roald Amundsen til dennes Sydpolsekspedition fra 1910 til 1912. Skibet, der er 39 m langt og 10,4 m bredt med et deplacement på
er et 4,5 kilometer bredt farvand mellem to øer i den arktiske øgruppe Franz Josefs Land. Strædet, der har navn efter Fridtjof Nansens ekspeditionsskib, kan besejles i sensommermånederne.
Fridtjof Nansen til i årene 1893-1896 at gennemføre sin drift i polarhavet nord for Sibirien med skibetFram, hvorunder han med trækslæde satte rekord ved at nå så nordligt som 86°14' n.br. Nyere litteratur: Hoehling, A.A.: "The Jeannette Expedition