tid
fremtid-sproget. Thi det forhold, at en begivenhed A ligger før en anden begivenhed B på tidslinjen, må jo betyde, at da A var nutidig, var B fremtidig, og at A var fortidig, da B var nutidig. Fortid-nutid-fremtid
fremtid-sproget. Thi det forhold, at en begivenhed A ligger før en anden begivenhed B på tidslinjen, må jo betyde, at da A var nutidig, var B fremtidig, og at A var fortidig, da B var nutidig. Fortid-nutid-fremtid
fremtiden — uden at der foreligger en objektiv sikkerhed. Ordene håb og forventning bruges ofte i flæng. Men ved nærmere eftersyn er der betragtelige forskelle, selvom mennesket i begge tilfælde retter opmærksomheden mod det fremtidige. Den grundlæggende forskel er, at mens
fremtid, jf. også moderne romanske sprog som fransk og spansk. Af flere grunde har man i de fleste moderne grammatikker udskilt fremtid fra de to andre tidsformer. For det første udtrykkes fremtid ofte med et hjælpeverbum snarere end med en
Fremtidens Danmark, socialdemokratisk arbejdsprogram, vedtaget i 1945. Fremtidens Danmark havde både et idémæssigt og et politisk taktisk formål på et tidspunkt, da Socialdemokratiet var udsat for kritik af sin politik under besættelsen og forventede skærpet konkurrence fra kommunisterne. Programmet, hvis
fremtids fremtid, er sjælden i alle sprog. Det forekommer også, at et sekundært tidspunkt som fortids fremtid fungerer som referencepunkt og fx danner en fortids førfremtid: Han sagde, at han ville have spist, inden han kom. Når talen er om
fremtidige generationers muligheder for at imødekomme deres behov, dvs. at fremtidige generationer har en ret til Jordens ressourcer, der skal respekteres. Derfor henviser mange i dag til konceptet ”intergenerational equity” (retfærdighed mellem generationerne) som det anvendtes i Brundtlandrapporten, i forbindelse
fremtid, problemer i forbindelse med de palæstinensiske flygtninge fra krigene i 1948 og 1967 samt det palæstinensiske områdes fremtidige status. Dertil kom spørgsmålet om fremtiden for de ca. 130.000 israelere, der siden Seksdageskrigen havde bosat sig i de besatte palæstinensiske
fremtidige nettoudbytter. Man siger, at ydelsernes værdi kapitaliseres i prisen på beholdningen. Ved en sådan kapitalisering vil der blive taget hensyn til, hvor langt ude i fremtiden ydelserne kommer, idet man normalt tillægger ydelser langt ude i fremtiden mindre vægt
fremtidige generationer af mennesker. De kan eksempelvis begrunde dette med følgende præmisser: Kun mennesker har moralsk status Ødelæggelsen af miljøet vil skade mennesker i fremtiden Hvis præmis 1 og 2 accepteres, følger det, at ødelæggelsen af miljøet først og fremmest
fremtidige generationer. Dette er baggrunden for tanken om en bæredygtig udvikling, som blev bragt ind i miljødebatten med Brundtlandrapporten (1987). Hovedbudskabet er, at menneskeheden "skal sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige