tro
frelse. Som lovkyndig jøde var han vant til at tolke sine egne gode gerninger som medvirkende til frelsen. Som kristen fik han troen på Jesus som Kristus i centrum. For Paulus blev da gerningen, overholdelsen af Moseloven, tolket som trældom
frelse. Som lovkyndig jøde var han vant til at tolke sine egne gode gerninger som medvirkende til frelsen. Som kristen fik han troen på Jesus som Kristus i centrum. For Paulus blev da gerningen, overholdelsen af Moseloven, tolket som trældom
frelsens hær. Det er vor specialitet. Verden behøver frelse". Bevægelsens motto er suppe, sæbe, frelse (på engelsk soup, soap and salvation). Frelsens Hær er organiseret efter militært forbillede med soldater og officerer, og den kræver streng disciplin, lydighed og opofrelse
Frelse benyttes i almindelig sprogbrug om redning fra livsfare. I religionerne er frelse navn på det endeligt mål, dels i livet, dels efter døden. Frelse i de forskellige religioner I hinayana-buddhismen er frelse en tilstand opnået i dette liv
Frelsers Kirke er i blank mur med synlige, røde og gullige teglsten og sortglaseret tegltag med dele i kobber. Kirken Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Vor Frelsers Kirke afviger korets orientering en del mod nord, da
Frelsen var således både udgangspunkt og mål. Denne lovforståelse har som konsekvens, at især de bud, der gælder Gud og næsten (jf. det dobbelte kærlighedsbuds centrale stilling, Mark 12,29-31; alle henvisninger indbefatter evt. paralleller i de andre evangelier
Frelsers Kirke er meget små. I øst er der et lille kor, mens vestenden præges af et tårn med et højt spir. Typisk for sin opførelsestid er Vor Frelsers Kirke opført med løs inspiration i ældre tiders kirkearkitektur i en
frelsen. Retfærdiggørelse ved tro alene, der i luthersk teologi er kriteriet for alt i kirke og teologi, betyder, at frelse alene findes i Kristus ved troen (artikel 4 i Den Augsburgske Bekendelse). Selvom de gode gerninger afvises som grundlag for
frelse. Vejen til frelse er lang og besværlig. Et menneske, der slår ind på vejen, må være i besiddelse af store åndelige kvaliteter, erhvervet gennem talrige eksistenser. Det sidste led i den "ottedelte vej", selvfordybelse eller meditation, er utvivlsomt det
Frelser, religionshistorisk en skikkelse, der befrier fra tilværelsens tilfældighed og endelighed og fra erkendelsesmæssige begrænsninger. Ofte er en frelser den centrale skikkelse i religiøse forløsningsmyter, fx i de orientalske mysteriereligioner, som var udbredt i Romerriget i tiden omkring Kristi fødsel
frelse var i højsædet og blev tolket som udfrielse af denne verdens lidelse. Det myldrede med frelsesreligioner, der som centrum havde en guddom, som ofres og dør og genopstår, og i kulten kunne deltagerne gå samme frelsesforløb igennem. Det er