Frederiksgave
Frederiksgave var 1667-1962 navn på hovedgården Hagenskov.
Frederiksgave var 1667-1962 navn på hovedgården Hagenskov.
Hagenskov er en hovedgård på Fyn 7 km sydøst for Assens. Den nævnes 1251 som krongods, kom senere i de holstenske grevers besiddelse, men var i årene 1396-1667 atter under kronen. I 1854 solgtes den til slægten Wedell og
til Asdal, der sammen med Mogens Gøye gik stærkt ind for valget af Christian 3. Geheimeråd Niels Banner (1622-70) til Frederiksgave var en af Frederiks 3.s yndlinge. Med Niels' sønnesøn, kaptajn i søetaten Niels Banner, uddøde mandslinjen 1713.
Frederiksgave) ved Assens (1774-76) af Jardins elev G.E. Rosenberg samt det nærliggende Krengerup (1770'erne), hvor arkitekten, formentlig Hans Næss, har forenet træk fra både Jardin og Harsdorff. Den græske antikke arkitektur var i denne periode genstand for stor
(Trap Danmark)
Frederiksgave købt af Wedellsborg, der ejede godset frem til 1942, hvor konsul og vingrosserer Thor Andersen købte Frederiksgave. I 1954 solgte Thor Andersen Frederiksgave til Preben Caroc Claus Schall Holberg, der i 1962 fik kongelig bevilling til at ændre navnet
(Trap Danmark)
Frederiksgave. Disse fund er ikke de senere (i 1878) indsendte. 1871: Udgravning foretaget af en privatperson Urne indeholdende en bronzenål med fladt guldbelagt hoved fundet ved gravning i højen. Urnen stod i toppen af højen, "5-6 alen" over bunden
(Trap Danmark)
Frederiksgave (nuværende Hagenskov) havde 86 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688 og også i en længere periode over 1.000 tønder hartkorn bøndergods. Løgismose havde 66 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688 og på sit højdepunkt over 500 tønder bøndergods. Brahesborg forblev i
(Trap Danmark)
Frederiksgave) kendes fra 1200-tallet som et krongods og sæde for det kongelige len. Derudover havde Dalum og Sankt Knuds Klostre i Odense i middelalderen gods i Brylle, Tommerup og Verninge Sogne. Fra slutningen af 1600-tallet dannede det udgangspunkt
(Trap Danmark)
Frederiksgave, nu Hagenskov, i 1830, på samme rejse, hvor han mødte Riborg Voigt i Faaborg. Han noterer, at fru Bindesbøll (Sophia Amalia Bindesbøll på Frederiksgave) er »godmodig og munter«. Andersen fik idéen til en af hovedpersonerne i romanen De to
(Trap Danmark)
Frederiksgave. For at komme ind til godsets jorder, måtte man igennem enten den nordlige eller den sydlige port. Oprindeligt blev de to portbygninger benævnt som det nordre og det søndre kobbelhus. Bygningerne blev omtalt første gang i en markbog i