Frederiks Hospital
Frederiks Hospital, se Det Kongelige Frederiks Hospital.
Frederiks Hospital, se Det Kongelige Frederiks Hospital.
Frederiks Hospital, Danmarks første egentlige sygehus, grundlagt af Frederik 5. og opført 1752-57 i den nyanlagte Frederiksstad efter tegninger af Niels Eigtved; fuldført af Lauritz de Thurah. Hovedbygningen dannede en firkant omkring en stor grønnegård. De korte toetagers hovedfløje
Frederiks Hospital og professor i medicin ved Københavns universitet. Hans ældre stedbror Ole Mynster (1772-1818) blev også professor og efterfulgte sin far som overmedicus. Bang fik sin ilddåb som medicinstuderende under Københavns bombardement i 1808, hvor han behandlede tilskadekomne
Frederiks Hospital. For at undgå, at ugifte skulle føde i dølgsmål med risiko for barnets død (se børneudsættelser), var der i 1750 på foranledning af Frederik 5. indrettet et primitivt fødested i Gothersgade i København, hvor ugifte kunne føde i
Frederiks Hospital modarbejdede Saxtorph ansættelsen af sygeplejersker, og da det i 1885 blev besluttet, at kvindelige læger skulle have adgang til lægekandidatpladserne på hospitalet, tog han sin afsked, fordi han ikke ville finde finde sig i "uorden, usædelighed og uanstændighed
Frederiks Hospital (1752-57, rummer nu bl.a. Kunstindustrimuseet) blev fuldført af Thurah. Nicolai Eigtveds stil Eigtveds stil var den fransk-tyske rokoko, som han kendte fra sit ophold ved det saksisk-polske hof, hvor Zacharias Longuelunes og Johann Christoph Knöffels
Frederiks Hospital. De toetagers pavillonbygninger på Blegdamsvej, der omkransede en grønnegård, var opført efter tegninger af Martin Borch med ca. 825 senge. Senere tilføjedes flere fireetagers bygninger, der bl.a. rummede Fødselsstiftelsen med 150 senge. Efter etapevis nedrivning af pavillonbygningerne påbegyndtes
hospitalet. At arbejde efter evne for fællesskabets gavn og bedste blev forstået som en central del af det kristne samfund. Almindelig Hospital var ikke oprindelig oprettet som et sygehus (modsat Frederiks Hospital, der lå ved siden af), men som et
Hospital i Amaliegade i København, hvor den fattige befolkning normalt blev indlagt. I 1875 henvendte universitetet sig selv til Det Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade med en forespørgsel om muligheden for at bruge ligene fra de patienter, som døde og
hospitaler i de reformerte lande blev nonners og munkes pleje overtaget af ukvalificerede stuekoner. Selvom renæssancen bliver kaldt "sygeplejens sorte periode", skete der enkelte steder i Europa fremskridt. På de første sygehuse i Danmark, fx Det Kongelige Frederiks Hospital, blev