Frede Bojsen
Frede Bojsen var en dansk politiker og højskoleforstander. Som søn af Eline og F. Boisen var Frede Bojsen, som stavede sit navn med j, født ind i grundtvigianismen. Han blev cand.theol. i 1864 og deltog samme år i 2. Slesvigske
Frede Bojsen var en dansk politiker og højskoleforstander. Som søn af Eline og F. Boisen var Frede Bojsen, som stavede sit navn med j, født ind i grundtvigianismen. Han blev cand.theol. i 1864 og deltog samme år i 2. Slesvigske
(Dansk Biografisk Leksikon)
Frede Bojsen, Frederik Engelhardt Bojsen, 22.8.1841-4.12.1926, politiker, højskoleforstander. Født i Skørpinge ved Slagelse, død på Rødkilde højskole ved Stege, begravet i Stege. Som søn af "Budstikke-Bojsen" var B. født ind i den grundtvigsk-folkelige livsopfattelse. Sin skoletid tilbragte
Frede Bojsen. Egen var således en nedgravet stub, som udgjorde stubmøllens fundament. Under en vis mediebevågenhed blev egestubben i 1916 skænket til formålet af Frede Bojsen. Nogen havde efter sigende indlagt en seddel i stolen, da den blev leveret, med
Bojsen var en dansk skolemand, politiker og og andelsmand. Han var bror til politiker og højskolemand Frede Bojsen, journalist Emil Bojsen og kvindesagsforkæmper Jutta Bojsen-Møller. Efter at have taget eksamen som landinspektør oprettede Peter Bojsen i 1859 en folkehøjskole
Frede Bojsen, der sammen med andre partifæller reagerede mod hans tilbøjelighed til selvrådighed og enetale. Værre var det, at regeringen Estrup var urokkelig over for Christen Bergs stormløb, fordi kongen og administrationen anerkendte Højres fortolkning af Grundlovens bestemmelser. Venstre blev
i 1874 tillige minister for Island. Han bekæmpede Venstre og Socialdemokratiet, men tog ledende del i forliget i 1877 med Frede Bojsens moderate fløj i Venstre. Klein var modstander af Estrups provisoriepolitik fra 1885, som han anså for juridisk uholdbar.
Frede Bojsen og de radikale under Christen Berg og Viggo Hørup. Ydermere sprængtes de radikale i 1880'erne i Bergs danske og Hørups europæiske Venstre. Trods fremgang ved valgene indtil 1884 og stadige stormløb mod Estrups regering formåede Venstre ikke
Frede Bojsen efter bruddet med europæerne, Edvard Brandes og Viggo Hørup, og som politisk forbandt arven fra Bondevennerne med den grundtvigske kirke- og skolepolitik. Det Danske Venstre omfattede ca. 50 af Venstres knap 80 mandater. Mod slutningen af 1880'erne
det nytte?, sentens fra Viggo Hørups tale om forsvarsbevillingerne i Folketinget 29.3.1883. Hørup lancerede her sin kamp mod "militarismen". Talen var rettet mod både partiet Højre og de mere forsvarsvenlige dele af partiet Venstre, heriblandt Christen Berg og Frede Bojsen.
Frede Bojsen og hans moderate gruppe, som i 1894 sluttede forlig med Højre og først i 1908 igen blev taget til nåde af Venstrereformpartiet. I 1908-1909 var Berntsen indenrigsminister i ministerierne Neergaard og Holstein-Ledreborg. Frederik 8. værdsatte Berntsen